NORA-rapport

CHALLENGED BY DEMOGRAPHY
En NORA-konference om Nordatlantens demografiske udfordringer
Alta, Norge, 20.– 21. oktober, 2009
Afrapportering fra konferencen
November 2009
1
Challenged by Demography
En NORA konference om Nordatlantens demografiske udfordringer
Afrapportering fra konferencen
Nordisk Atlantsamarbejde, november 2009
v/Sofie Ulrik Neergaard
Nordisk Atlantsamarbejde (NORA)
Bryggjubakki 12, Postboks 259
FO-110 Tórshavn
Færøerne
www.nora.fo
2
Indledning
Den nordatlantiske region står – ligesom mange andre steder i resten af verden – over for anselige demografiske
udfordringer, som kan få store negative konsekvenser, hvis der ikke bliver handlet på området.
Kernen i de demografiske udfordringer, som regionen står overfor, er fælles for de fleste yderkantsområder, som
oplever, at især mange unge flytter væk og kun få tilflyttere kommer til.
Derfor inviterede NORA den 20.-21. oktober 2009 til konferencen Challenged by Demography, som blev
afholdt i det nordligste Norge i byen Alta.
Konferencen havde til hensigt at komme med et indspark til, hvad man kan gøre som svar på de demografiske
udfordringer – og bidrage til udviklingen af en strategi for, hvordan regionen bedst håndterer dem.
Den blev åbnet af Altas borgmester Geir Ove Bakken, som i sin åbningstale understregede vigtigheden i at sætte
demografi på dagsordenen. Han fortalte om de mange positive erfaringer, man i de norske yderkantskommuner
har haft med regionale udviklingsprogrammer, men pointerede, at der stadig er meget arbejde tilbage. Han
opfordrede de mange deltagere til at bruge konferencen som et springbræt til at skabe netværk, som kan være
med til at sætte fokus på emnet, også på det politiske niveau. For som han sluttede sin åbningstale af med, så må
der politisk handling til:
”Uden det politiske niveau kan vi ikke imødegå udviklingen. Olie og gas løser ikke de demografiske udfordringer i Norge alene”.
På konferencen blev de demografiske problemstillinger belyst fra et stort antal synsvinkler og fra forskellige
nationale udgangspunkter. De fleste af oplægsholderne var fra de fire NORA-lande, men talerlisten omfattede
også repræsentanter fra Australien,
Newfoundland-Labrador i Canada og den
danske ø Bornholm.
Konferencen sluttede af med en workshoprække, som havde til formål at begynde på
udviklingen af en såkaldt ’demografisk
værktøjskasse’ med gode ideer til fælles
løsninger.
Ikke mindre end 90 deltagere fra hele NORAregionen tog imod invitationen og deltog i
diskussionerne og debatterne i forlængelse af
oplægsholdernes indlæg og workshop-rækken.
NORAs formand Jørn Hansen fra Sisimiut byder velkommen til
konferencen på Rica Hotel i Alta.
Foto: Thor-Wiggo Skille
3
Grunden til, at NORA netop valgte at tage fat i emnet demografi i 2009, var at det er et tema, som berører
mange forskellige aspekter i samfundet – såvel økonomi og miljø som personlig livskvalitet påvirkes af de
demografiske forandringer.
For at opnå resultater på et så kompliceret område er det imidlertid centralt, at der bliver samarbejdet i regionen,
da det ikke er en opgave landene kan løfte alene.
”Nordatlanten er stor og der er store afstande. Og alle landene er så at sige demografisk udfordret”, som NORAs formand Jørn
Hansen udtrykte det i sin velkomsttale, og lagde op til, at de fire lande i NORA-regionen i fællesskab må tage
udfordringen op og vende den demografiske udvikling.
Denne rapport indeholder resumeer af de mange spændende oplæg, som blev holdt på konferencen. Rapporten
afsluttes med en perspektiverende opsamling, som er tænkt som inspiration til videre arbejde med
problemstillingen i Nordatlanten. På NORAs hjemmeside www.nora.fo kan man finde oplægsholdernes
PowerPoint præsentationer, samt mere praktisk information om arrangementet.
4
Indholdsfortegnelse
Kapitel I: Et regionalt perspektiv: Hvad er udfordringerne? ........................................................ 6
ET DEMOGRAFISK BLIK PÅ NORDATLANTEN ................................................................................................ 8
DEMOGRAFISKE FORANDRINGER FRA EN ISLANDSK VINKEL ................................................................... 11
DEMOGRAFISKE FORANDRINGER FRA EN GRØNLANDSK VINKEL ............................................................ 13
DEMOGRAFISKE FORANDRINGER FRA EN FÆRØSK VINKEL ...................................................................... 15
DEMOGRAFISKE FORANDRINGER FRA EN NORSK VINKEL ........................................................................ 17
Kapitel II: Forskellige vinkler på de demografiske udfordringer ................................................ 19
DEMOGRAFI I SMÅ KYSTSAMFUND: IT’S ALL ABOUT GENDER ................................................................... 20
DEMOGRAFI I SMÅ KYSTSAMFUND: IT’S ALL ABOUT ECONOMICS ............................................................. 23
Kapitel III: Et globalt perspektiv ................................................................................................ 25
SAMARBEJDE EFTERLYSES: .............................................................................................................................. 26
ERFARINGER FRA NEWFOUNDLAND OG LABRADOR ................................................................................. 26
“I SKAL VIDE, AT I IKKE ER ALENE”: ............................................................................................................. 28
ERFARINGER FRA AUSTRALIEN ...................................................................................................................... 28
STORYTELLING: ................................................................................................................................................ 30
ERFARINGER FRA BORNHOLM ....................................................................................................................... 30
ET NORSK ERHVERVSEVENTYR ’GOES GLOBAL’: ......................................................................................... 32
ERFARINGER FRA MELØY NÆRINGSUTVIKLING AS I NORGE .................................................................. 32
Kapitel IV: Den demografiske værktøjskasse ............................................................................. 35
KØN OG LIGESTILLING.................................................................................................................................... 36
UDDANNELSE OG ARBEJDE ............................................................................................................................ 39
KULTUR OG BRANDING ................................................................................................................................... 41
PUBLIC SERVICE DELIVERY ............................................................................................................................ 44
Kapitel V: Sammendrag og konklusioner ................................................................................... 47
Program ....................................................................................................................................... 50
Biografier ..................................................................................................................................... 57
5
Kapitel I: Et regionalt perspektiv: Hvad er udfordringerne?
De fleste yderkantsområder oplever, at især mange unge flytter væk. Kun få tilflyttere kommer til – og mange
rejser igen. Det er kernen i de demografiske udfordringer, som den nordatlantiske region står overfor.
Nordatlanten oplever i dag et fald i antallet af personer i den arbejdsdygtige alder, en vigende naturlig vækst og
aldring af en relativt stor del af befolkningen.
Den første oplægsholder på konferencen var Tor-Egil Lindeberg, som på vegne af Norges daværende
kommunal- og regionalmister minister Magnhild Meltveit Kleppa, fortalte om Norges erfaringer med regional
udvikling.
Norge er en frontgænger indenfor regionalpolitik, og har i længere tid end de fleste andre lande haft fokus på
regionalpolitiske programmer, som skal være med til at sikre udvikling, også i Norges perifere regioner.
På trods af det regionalpolitiske fokus i Norge, så ser man dog stadig samme tendenser som i resten af
Nordatlanten - nemlig en øget urbanisering og en affolkning i de mindste bygder.
Kommunal- og Regionaldepartementet arbejder med problemstillingen ud fra en langsigtet strategi, hvor man
satser på flere sektorer for at fremme
en mere positiv demografisk
udvikling. Her er nøgleordene lokal
forretning, innovation og jobskabelse.
Dertil har man fire indsatsområder,
som der er specielt fokus på i NordNorge. Man satser på infrastruktur,
forretningsudvikling, ’arctic
knowledge’ og øst-vest samarbejde.
Tor-Egil Lindeberg sluttede sit oplæg
af med at fortælle om de olie- og
gasprojekter, som man er i færd med i
Barents-regionen. Regionen er central
for Rusland i forhold til handel, og
Norge kan derfor blive en vigtig
mellemstation for russerne i forhold
Kort over Barentsregionen og oliefelterne
til videredistribuering af olie og gas.
For at Norge kan udnytte sin strategiske placering, så kræver det store investeringer i industrielle faciliteter og
infrastruktur både på land og til vands. Disse investeringer, fortalte Tor-Egil Lindeberg, kan være med til at skabe
vækst i det nordligste Norge, og dermed også have positiv afsmitning på den demografiske situation.
6
Efter Tor-Egil Lindebergs oplæg, blev de nyeste demografiske statistikker og fakta fra de fire nordatlantiske
lande præsenteret for at give et demografisk øjebliksbillede af regionen.
Dr. Rasmus Ole Rasmussen fra Nordregio indledte med en præsentation, som under overskriften ”Why
demography matters”, gav et overblik over de befolkningsmæssige forandringer og udfordringer, som præger
hele den circum-polare region.
Derefter blev blikket kastet mod de enkelte lande i NORA-regionen: fra Island, hvor storstilede bygge- og
anlægsprojekter er med til at forandre det demografiske landskab. Over Grønland og Færøerne, hvor bl.a.
antallet af unge, som søger til Danmark for at tage en uddannelse og ikke vender tilbage igen, udgør en stadig
stigende udfordring. Og der sluttedes af i Norge, hvor mange lokale forlader de nordnorske byer og bygder,
mens mange af de tilflyttere, som trods alt kommer, hurtigt flytter igen.
De fire oplægsholdere. Fra venstre Olaf Foss, Suni Poulsen, Klaus Georg Hansen og Hjalti Jóhannesson.
Foto: Trond-Erland Willasen
I dette kapitel kan du læse resumeer af oplæggene fra henholdsvis Rasmus Ole Rasmussen og de fire nationale
oplægsholdere Hjalti Jóhannesson (IS), Klaus Georg Hansen (GL), Suni Poulsen (FO) og Olaf Foss (NO).
I resumeerne vil der blive fokuseret på oplægsholdernes overordnede betragtninger og specifikke forsknings- og
arbejdsfelter. For at se nogle af de nyeste tal og statistikker over befolkningsudviklingen i NORA-regionen kan
du på NORAs hjemmeside finde Rasmus Ole Rasmussens PowerPoint præsentation, samt tal og statistikker fra
de enkelte NORA-lande i de nationale oplægsholderes præsentationer.
7
Et demografisk blik på Nordatlanten
Infrastrukturen i de fleste områder i NORA-regionen er igennem de sidste par årtier væsentligt forbedret og
udbygget. Det gør det lettere for mennesker at bosætte sig i de afsidesliggende områder, da der er bedre
tilgængelighed – det betyder dog også, at man lettere kan rejse derfra.
Og det er desværre den tendens man ser de fleste steder i NORA-regionen, specielt i yderkantsområderne.
Rasmus Ole Rasmussen har netop udformet en rapport om den demografiske udvikling til den igangværende
OECD-analyse af regionen, som NORA har taget initiativ til. Derfor kunne han fremlægge de nyeste statistikker
fra Nordatlanten og give et overblik over, hvilke tendenser, der er kendetegnende ved regionen. Hvor alvorlige er
problemerne? Hvad kan vi forvente i fremtiden? Og hvilke forskelle og ligheder er der at spore mellem de
enkelte lande?
Nogle af de udfordringer, som man kan identificere som de største for regionen, er, at mange områder er øsamfund, der er store afstande, der er en lille, spredt befolkning, store afstande, faldende økonomisk vækst og
mangel på attraktive uddannelses- og jobmuligheder.
Adgang til uddannelse og attraktive arbejdspladser har en stor indvirkning på alders- og kønsstrukturen i
samfundet.
Det betyder, at man i mange perifere samfund oplever mangel på veluddannet, kvalificeret arbejdskraft, mangel
på unge mennesker, som flytter midlertidigt for at uddanne sig, men som oftere og oftere bliver væk permanent,
samt et underskud af kvinder.
Et af de mest slående kendetegn ved de perifere regioner i Nordatlanten er netop, at der er mangel på kvinder.
Kvindeunderskuddet har været typisk for regionen i mange årtier, men gennem de sidste 10-15 år er tendensen
steget, fordi flere kvinder emigrerer.
Og her er sammenhængen mellem arbejdsmuligheder og antallet af kvinder slående, da de områder med størst
kvindeunderskud er de rurale områder, hvor de steder med lige kønsbalance eller overskud af kvinder er de
urbane områder.
De steder, hvor kvindeunderskuddet er mest iøjefaldende, er i de områder, som er specialiseret i såkaldte
’mandeerhverv’ såsom fiskeri, landbrug, skovbrug, minearbejde, militær og byggeri.
Faldende befolkning
Inden for demografisk forskning snakker man om ’the demographic transition model’, som er en model, der
viser befolkningsudviklingen baseret på sammenhængen mellem fødsels- og dødsrate.
Her har man i Nordatlanten før haft en naturlig stigning i befolkningen, men det generelle billede er, at dette er
ved at ændre sig, og man oplever mange steder et ’naturligt’ fald i stedet, da fødselstallet er faldende.
8
Du kan dog ikke sige så meget om demografi kun ved at se på sådanne statistikker, ligesom du ikke kan sige
meget om vejret bare ved at se på vejrudsigterne.
Det faldende befolkningstal forstærkes også af, at man oplever en højere migrationsrate end fødselsrate i mange
lokalsamfund.
Byerne er attraktive – og derfor er det nærmest det eneste sted, man i Nordatlanten oplever en
befolkningstilvækst.
Det er især den unge del af befolkningen, der rejser væk, men i Grønland ser man faktisk det modsatte, hvor der
stadig er mange unge mennesker. Her er problemet bare, at de generelt er dårligt uddannede, og dermed ikke er i
stand til at besidde stillinger, der kan være med til at generere mere vækst.
Megaprojekter
En måde, som mange regioner prøver at modarbejde tendenserne på, er at skabe nye og flere jobs gennem
megaprojekter, såsom f.eks. anlæg af oliefelter og aluminiumsværker. Rasmus Ole Rasmussen mener dog ikke, at
store maskiner nødvendigvis kan løse de store problemer, da projekterne primært tiltrækker mænd.
Udover at megaprojekterne kun tiltrækker mænd, er de også med til at udfordre og ofte udkonkurrere
traditionelle aktiviteter, hvorfor der kan ske en polarisering i levevilkår i små bygder og byer. Her er det i
Nordatlanten især Grønland, der står overfor store udfordringer, men det er også et vigtigt perspektiv i forhold
til f.eks. samerne i Nordnorge. Andre steder i verden som i Canada og Australien oplever man også, at lokale
kulturer og skikke må bukke under, når der bliver startet stor industri op.
Megaprojekter kan tit være gode til at styrke den økonomiske vækst, men man må have øje for de problemer, der
kan opstå i kølvandet på dem. Mange gange er det kun midlertidige ansættelser, som de store projekter kan
tilbyde, og mange steder bliver arbejdskraften i stor stil hentet fra andre lande.
Det er derfor ikke nok at starte megaprojekter op. Man må samtidigt se på og arbejde med at forandre
samfundsstrukturerne, sådan det bliver mere attraktivt for kvinder at bosætte sig i periferien, og sådan at etniske
og kulturelle grupper ikke bliver marginaliseret.
Regionalt eller nationalt problem?
Generelt synes Rasmus Ole Rasmussen ikke, at politikerne satser og investerer nok i de perifere områder i
Nordatlanten. Demografiske problemer bliver til en regional- eller lokalpolitisk udfordring, som slet ikke får den
nationale/internationale bevågenhed som de fortjener og kræver for at kunne løses.
9
I Grønland og Færøerne oplever man en reel fraflytning fra selve landet, så i disse tilfælde kan det ikke bare
anskues som et regionalt eller lokalt fænomen – det er et nationalt problem, som kræver politisk vilje og
investering.
De demografiske problemer skal på den nationale politiske dagsorden, og så skal der samarbejdes på tværs af
regionen, sådan vi ikke laver strategier, der modarbejder hinanden.
10
Demografiske forandringer fra en islandsk vinkel
Under overskriften: ‘From Boom to Bust economy: When
industry goes XXL in small communities’ fortalte Hjalti
Jóhannesson om et igangværende forskningsprojekt, hvor han
er med til at undersøge, hvad der sker i små yderkantssamfund,
når der kommer et stort anlægsprojekt til området.
Hjalti Jóhanneson arbejder på forskningscenteret på Akureyri
Universitet i det nordlige Island, hvor han siden 2000 har været
Foto: norden.org
involveret i mange forskelligartede forskningsprojekter såsom
konsekvenserne ved megaprojekter, virkninger af infrastrukturudvikling og arbejdsmarkedsforskning.
I 2003 startede byggefasen af et aluminiumsværk og et kraftanlæg i det østlige Island. Dette medførte, at man fra
regeringens side nedsatte en forskningsgruppe, som skulle undersøge de socio-økonomiske konsekvenser af dette
storstilede projekt.
Det betyder, at man har udførligt datamateriale om, hvilke demografiske forandringer der er sket i perioden
2003-2008. Forskningsprojektet er dog ikke færdigt endnu, og man kan endnu ikke sige, hvad de mere
langsigtede demografiske konsekvenser vil blive.
I Island generelt oplever man et faldende befolkningstal i yderkantsregionerne, da mange mennesker flytter til
Reykjavík og omegn. Der har været et ret markant skift i løbet af de sidste 100 år, hvor der i starten af 1900-tallet
boede over 60 % af den samlede befolkning i de rurale områder, så bor der nu ca. 75 % i hovedstadsregionen.
Dertil er det kendetegnende for det østlige Island, at der er mangel på kvinder og unge. Indkomsterne er relativt
lave. Der er begrænset udbud af arbejde. Livsstilen er generelt langsom. Afstandene er lange og der er ikke noget
regionalt centrum.
I forskningsprojektet delte man det østlige
Island op i tre områder: Det centrale impactområde (det blå felt), hvor selve værket blev
anlagt. Og naboområderne henholdsvis nord
og syd for, så man kunne undersøge, hvilken
påvirkning og eventuel afsmitningseffekt
store anlægsprojekter har på de regioner, der
grænser op til.
11
Man var derfor meget interesseret i at finde ud af, om sådan et megaprojekt, som opførelsen af aluminium- og
kraftværket må siges at være, kunne være med til at tiltrække flere mennesker. Både til det centrale impactområde, men også til naboområderne.
Demografiske konsekvenser
Hjalti Jóhannesson fremlagde i sit oplæg de mest slående demografiske konsekvenser af megaprojektet.
Generelt var forandringerne begrænset til det centrale impact-område. I naboregionerne skete der ikke de store
udsving, og faktisk kunne man i sidste ende endda spore et lille fald i befolkningstallet.
Indvirkningerne på befolkningnen og lokalsamfundet generelt er altså primært at spore i en radius af to timers
kørsel fra selve byggeområdet. Men der skete til gengæld også store forandringer.
Da projektet startede i 2003 var der et meget stort befolkningsboom. Det var dog primært mænd, der flyttede
dertil, så under byggefasen udgjorde den mandlige del af regionens totale befolkning hele 64 %.
En anden interessant iagttagelse var, at majoriteten af arbejderne (1/3) på projektet var udenlandske arbejdere,
specielt polakker, som kom for at arbejde midlertidigt. Man havde slet ikke regnet med en så stor tilstrømning af
udenlandske arbejdere, og det betød også, at det store boom i befolkningstallet var af midlertidig karakter.
Efter at bygge- og anlægsfasen var ovre, så man at mange rejste igen, og på denne måde har megaprojektet
medført en rutsjebane-tur både i forhold til befolkningstallet og i forhold til kønsbalancen i det centrale impactområde.
Det er dog stadig for tidligt at sige, hvad de permanente effekter vil være, og hvor mange permanente jobs
projektet i sidste ende vil generere. Man kan dog med sikkerhed se, at megaprojekterne primært tiltrækker mænd,
og at der på denne måde opstår, hvad Hjalti Jóhannesson humoristisk kalder en bachelor-økonomi i disse
regioner.
12
Demografiske forandringer fra en grønlandsk vinkel
Klaus Georg Hansen er afdelingsleder i Naalakkersuisut
(Grønlands Selvstyre) med ansvar for fysisk landsplanlægning.
Han er desuden ansvarlig for hjemmesiden www.nunagis.gl, som er
Grønlands nationale webGIS portal, hvor oplysninger om
befolkning, planlægning, klimaændringer m.m. er tilgængeligt.
Klaus Georg Hansen har derfor stor viden om den grønlandske
demografiske udvikling og fortalte på konferencen om nogle af de
udfordringer, som Grønland står overfor i dag.
Foto: T.H. Carlsen
Grønland er meget stor geografisk, men har en meget lille befolkning, som er spredt over store afstande. Det
overordnede politiske mål i Grønland er en mere uafhængig økonomi baseret på landets egne ressourcer, men
for at realisere dette, så er der behov for store økonomiske reformer og politisk handlekraft. Grønlands
befolkning er ikke vokset de seneste 10 år, og der ikke er udsigt til, at denne udvikling vil vende, medmindre
økonomiens strukturer bliver afgørende forbedret.
I Grønland er der også færre kvinder end mænd. 50 % er uden uddannelse, og kun 10 % har en længere
videregående uddannelse. Der er mangel på gode boliger. Og udmigrationen er større end indmigrationen.
Noget særligt ved Grønland er, at omkring 33 % af befolkningen er under 20 år. Det er et meget højt tal
sammenlignet med de andre nordiske lande, hvor det ligger på cirka 15 %. Befolkningen er altså meget ung, men
der er høj arbejdsløshed og mange er dårligt uddannede og lever på overførselsindkomster.
En af de ting, som man derfor satser på i Grønland, er - ligesom i det islandske eksempel - megaprojekter.
Det er dog ikke nok, ifølge Klaus Georg Hansen, da den demografiske udvikling og de bagvedliggende strukturer
stadig er et tabubelagt emne, som man må få op til overfladen og få diskuteret, inden man kan lave reelle
reformer, der virker langsigtet.
Et grønlandsk tabu
De demografiske problemer i Grønland har i lang tid været tabu, men der er dog kommet hul på bylden siden
regeringsskiftet i 2009. Det kommer sig af den nye selvstyrelov, som betyder, at hvis Grønland vil overtage nye
sagsområder fra Danmark, så følger der ikke penge med. Det har startet en stor politisk diskussion, da det er en
ny økonomisk virkelighed Grønland står overfor. Demografiske problemer er nemlig dyre – og derfor er det gået
op for politikerne, at der er en klar kontant fordel i at løse dem.
13
Siden 60’erne og 70’erne, hvor man oplevede en grønlandiseringsbølge i grønlandsk politik, har det været
tabubelagt at snakke om, hvorvidt det kan betale sig at lukke de mindste bygder, hvor der i nogle tilfælde bor helt
ned til kun to personer. Grønlandiseringsbevægelsen startede som modsvar til den danske grønlandspolitik, hvor
flere grønlandske bygder blev tvangslukket. Efter Hjemmestyrets indførelse blev det derfor utænkeligt at tale om
lukninger af bygder, da det blev sat i forbindelse med danisering og kolonipolitik.
Siden regeringsskiftet er der nu politikere, der er begyndt at bryde dette tabu og tage bosætningsstrukturerne op
til debat, da der er mulighed for at tjene penge på at lukke de mindste bygder.
Ifølge Klaus Georg Hansen er dette et vigtigt skridt mod at få løst de demografiske problemer, sådan at man kan
ændre på nogle af de strukturelle faktorer, der har betydning for den grønlandske demografiske udvikling.
Selvom de demografiske udfordringers bagvedliggende strukturer nu er ved at blive et emne med politisk
bevågenhed, så er det stadig svært at komme med entydige konklusioner på, hvad man kan gøre i Grønland for
at skabe grobund for en mere positiv udvikling. Vigtige elementer at satse på er dog områder såsom uddannelse,
bolig og jobskabelse.
Det er imidlertid helt centralt, at vi må se på kompleksiteten i de demografiske udfordringer, og ikke skabe falske
dikotomier mellem for eksempel by og bygd, mener Klaus Georg Hansen.
Der er i Grønland sket store forandringer i erhvervsstrukturen, men ideen om, at alle i bygderne lever af
traditionelle erhverv og er jægere, og alle i Nuuk er orienteret mod en moderne livsstil, er et forkert sort/hvidt
billede. Moderne og traditionelle livsformer i Grønland lever side om side, og det må man have med i sine
overvejelser, når man arbejder med udformning af politikker og programmer, der skal påvirke den demografiske
udvikling.
14
Demografiske forandringer fra en færøsk vinkel
På trods af, at Færøerne oplever et forholdsvist stort
fødselsoverskud, så er der ingen vækst i folketallet, fordi så
mange flytter væk. Danmark er den mest populære
destination, når færingerne forlader hjemstavnen, og hvorfor
det er tilfældet, og hvordan man kan få dem til at vende hjem
igen, har den Nordatlantiske Gruppe i Folketinget lavet en
omfattende undersøgelse af i 2007.
Foto: Sofie Neergaard
Denne undersøgelse gav for første gang nogle helt konkrete oplysninger om, hvor mange færinger der egentligt
er bosiddende i Danmark, samt viden om, hvorfor de har valgt at flytte fra Færøerne.
Den store emigration fra Færøerne er et stort samfundsproblem, da store økonomiske, kulturelle og sociale
værdier, som kunne være skabt i det færøske samfund, i stedet går til andre lande.
Situationen på Færøerne er typisk for den nordatlantiske periferi, og der opleves mangel på kvalificeret
arbejdskraft og kvinder, hvilket har stor indvirkning på trivsel og befolkningsvækst.
Suni Poulsen, som er uddannet psykolog, var med til at udføre den tredje del af undersøgelse, hvor han gennem
fokusgruppeinterviews søgte at finde frem til, hvordan man kan påvirke færingernes valg af bopæl.
Suni Poulsen fremlagde i sit oplæg sine undersøgelsesresultater og gav sine bud på, hvordan man kan begrænse
fraflytningen og styrke tilbageflytningen.
En markedstilgang
Suni Poulsen har en markedstilgang til, hvordan man løser udfordringerne, og spørgsmålet bliver i denne
forbindelse; hvordan sælger vi ideen om at flytte hjem?
Derfor har han undersøgt, om der er et specielt tidspunkt i løbet af færingernes liv i Danmark, hvor det vil være
godt at ramme dem med et reklamefremstød – et såkaldt ’window of opportunity’.
Undersøgelsen viste dog overraskende, at næsten alle færinger bosiddende i Danmark hele tiden tænker
kontinuerligt på at flytte hjem til Færøerne igen.
Der er på denne måde ikke et specielt tidspunkt på året eller i livsforløbet, hvor de er mest tilbøjelige til det, da
de fleste gennem hele deres liv i Danmark sådan set er åbne for ideen.
Problemet er bare, at der ikke er nok, der tager beslutningen om at vende hjem, på trods af, at de har intentionen
om det.
15
Den splittede identitet
De fleste har en splittet identitet, som både retter sig imod Danmark og Færøerne, og i den forbindelse er det
vigtigt at gøre det lettere at vende tilbage rent praktisk i forhold til jobs, uddannelse og bolig. Flytningen er ikke
svært mentalt – det er de praktiske forhold omkring flytningen, der besværliggør det.
Suni Poulsen kunne efter undersøgelsen se, at de fordele ved Færøerne, som folk typisk lister op, er et mere
komfortabelt liv, familie og venner og den smukke natur - det er alle meget stærke og attraktive grunde til at
vende hjem. Grunden til, at man i stedet vælger at blive i Danmark, er de flere muligheder i forhold til karriere,
uddannelse, bolig og flere kulturelle arrangementer.
Det har blandt andet fået den færøske regering til at satse på at skabe flere kulturtilbud, men det tror Suni
Poulsen ikke er vejen frem. Den færøske kultur er ikke en barriere i forhold til at få folk til at flytte tilbage.
Færøerne behøver ikke at ’urbanisere’ sig, for at få færinger til at vende hjem igen. Mange færinger holder af den
mere stille og komfortable livsstil, og der skal i stedet fokus på at skabe job- og boligmuligheder til dem, der
vender tilbage.
Forget about it!
Better jobs, more housing –
and then communicate it!
3) The
ambitious
1) The settled
Faroese in
Denmark
4) The
traditionalists
Better welfare services,
cheaper housing
2) The
homesick
They will come! (If they can)
Ovenstående tegning viser fire idealtyper af færinger bosiddende i Danmark. Det er især gruppe 3 og 4 man skal
satse på, når man skal markedsføre ideen om at vende hjem.
16
Demografiske forandringer fra en norsk vinkel
Olaf Foss fra NIBR (Norsk Institut for By- og
Regionforskning) holdt på konferencen det sidste oplæg i
rækken om de enkelte landes demografiske udfordringer.
Olaf Foss har siden 1970’erne arbejdet med regional forskning
og er derfor en af Norges største kapaciteter inden for feltet.
I Norge ser man, at den norske befolkning samlet er voksende.
Problemet er bare, at der er store regionale forskelle, og det er
byerne, der oplever den største vækst.
Foto: norden.org
Det er altså vigtigt, at man har de regionale forskelle med i sine overvejelser, når man snakker norsk demografi,
da billedet ser meget forskelligt ud, alt efter om du befinder dig i Oslo eller Finnmark.
Det er især de fiskeri-afhængige kystkommuner i Norge, som oplever et faldende befolkningstal. Disse
kommuner er også kendetegnet ved et lavere uddannelsesniveau og der er en stor emigration, specielt kvinder.
Olaf Foss fortalte i sit oplæg, at uddannelse har utroligt meget med det at gøre. Selvom man flere steder i det
perifere Norge kan tage høje uddannelser, så flytter mange også igen efter endt uddannelse. Specielt de kystnære
kommuner oplever, at de højest uddannede er mere tilbøjelige til at flytte.
Kystkommunerne i Norge dækker mere end 60 % af Norges areal, men der bor mindre end 15 % af den samlede
befolkning i dem. I kommunerne ser man en stærk centraliseringsproces, hvor de større byer klart vælges frem
for de små landsbyer.
Disse processer har ført til en underrepræsentation af børn under 10 og unge voksne (25-35), og dertil en
overrepræsentation af midaldrende og ældre mennesker (55-60), hvilket betyder at mange kommuner står over
for en stor udfordring, hvad angår en voksende ældrebyrde.
I Norge har man tradition for at have politisk fokus på det regionale niveau, men det ændrer stadig ikke ved, at
man ser en negativ udvikling.
Den norske politik har også lykkedes med at tiltrække nye indbyggere. Det er bare ikke lykkedes at fastholde
dem, og tendensen er derfor, at de ikke bliver i særlig lang tid.
17
Opsummering
Olaf Foss afsluttede sit oplæg med en opsummering af de fem mest centrale demografiske tendenser i det
nordlige Kystnorge:
1. Hvis man vokser op i Kystnorge, så er der en meget høj sandsynlighed for at man flytter til en anden
type region inden man er fyldt 38-40 år.
2. I gennemsnit mister den norske periferi omkring 30 % af en generation, når den er mellem 15-40 år.
Dette tal er endnu højere i den kystnære periferi, og igen endnu højere, hvis det er i et fiskeriafhængigt område.
3. Sandsynligheden for at flytte er højere blandt kvinder end mænd, og øges jo højere uddannelse man
har
4. Nytilflyttere flytter ofte væk igen (især fra kystnære kommuner)
5. Mønstret synes at have været kendetegnende for alle generationer født i 50’erme, 60’erne og 70’erne,
men har tydeligere konsekvenser nu, hvor fertiliteten er faldende
18
Kapitel II: Forskellige vinkler på de demografiske udfordringer
Hvad er det vigtigste aspekt, når man på tværs af de fire NORA-lande skal forklare de demografiske forandringer
og den store fraflytning fra land mod by?
Der findes ikke et enkelt svar på dette, men to oplægsholdere, Lindis Sloan og Magni Laksáfoss, gav det alligevel
et forsøg.
- ’It’s all about Gender’, lød svaret fra Lindis Sloan, forsker fra Center for Center for Kundskab og Ligestilling
(KUN) i Norge.
- ’It’s all about Economics’, protesterede Magni Laksáfoss, demograf, økonom og politiker fra Færøerne.
Til konferencens første del blev der kastet lys over de mange demografiske udfordringer, som de fire NORAlande står over for. Her blev det fra alle fire oplægsholdere fremhævet, at man i yderkantsområderne oplever et
underskud af kvinder, som har en negativ indvirkning på lokalsamfundets sociale og økonomiske velfærd.
Lindis Sloan, som til dagligt arbejder med køns- og ligestillingsspørgsmål, mener, at det i høj grad hænger
sammen med, at mange kvinder oplever, at de små samfund er præget af traditionelle kønsroller og primært kan
tilbyde arbejde indenfor traditionelle mandeerhverv. Derfor vælger flere kvinder end mænd at flytte til byen.
Magni Laksáfoss er uddannet økonom og byggede i 1997 en økonomisk model (EMFI), som skulle forklare
sammenhængen og dynamikkerne mellem økonomisk udvikling og befolkningsudvikling i et kortsigtet
perspektiv. Han har for nyligt også arbejdet med en ph.d.-afhandling, hvor det er sammenhængen i et langsigtet
perspektiv, der har været i fokus. Magni Laksáfoss er altså af den opfattelse, at demografiske forandringer skal
forklares ud fra økonomi. Han er helt enig i, at der kan være mange grunde til, hvorfor man som individ vælger
at bosætte sig et sted frem for et andet, men hvorvidt en population vokser eller falder, det er et økonomisk
spørgsmål.
Lindis Sloan og Magni Laksáfoss, satte med deres oplæg demografisk udvikling på spidsen, og fik igangsat en
debat, som kom til at gennemsyre resten af konferencen.
19
Demografi i små kystsamfund: It’s all about Gender
Der lød klapsalver fra salen, da Lindis Sloan slog fast, at kvindeunderskuddet i
yderkantsområderne ikke kan løses med opsætningen af flere shopping-centre. Det
er ifølge Lindis Sloan en stereotyp fremstilling af kvinder og kvinders ønsker, som
ikke er med til at løse de demografiske problemer.
Drivkraften bag Lindis Sloans arbejde er, at hun forsøger at punktere myter og fremstille nogle mere nuancerede,
og dermed også mere præcise billeder af ligestillingsproblematikkerne i Nordatlanten. Som hun sagde i sit oplæg:
”Alle mænd er ikke hjernedøde og elsker store maskiner, og alle kvinder ønsker ikke at forlade stedet”.
Lindis Sloan har gennem sin tid hos KUN arbejdet med forskellige projekter, der søger at finde ud af, hvad
kvinder i yderkantsområder laver, hvorfor de er blevet, og hvorfor de ønsker at blive der.
Selvom der måske kun er 83 kvinder per 100 mænd, så er det altså interessant at undersøge, hvem disse 83
kvinder er, og se på, hvordan man kan forbedre deres vilkår, sådan at der kan skabes grobund for, at flere
kvinder i fremtiden vil blive.
Kvindernes rolle i små kystsamfund
Nogle af de ting, som Lindis Sloan har fundet ud af gennem sin forskning, er blandt andet:
•
At kvinderne er meget mobile indtil de bliver 35
•
At kvinderne ofte har mere stabile jobs, hvor mænd ofte har mere usikre jobs, f.eks. i byggeri- eller
fiskeindustri
•
At kvinderne derfor ofte skaber det økonomiske fundament i familien, da kvindes løn kan stille
sikkerhed til at optage lån i banken
•
At kvinderne oftere starter op som selvstændige
•
At der er få kvinder i ’vigtige’ stillinger i lokalsamfundet
Netop det, at der er få kvinder i centrale poster i samfundet, er et stort problem, da kvinderne på denne måde
ikke inddrages i beslutningsprocesserne i samfundet.
Lindis Sloan har beskæftiget sig meget med kvinders rolle i den politiske og administrative styring på
fiskeriområdet, som er en sektor, der fylder meget i Nordatlanten. Hun har i denne forbindelse været
projektleder for to forskningsprojekter lavet for Arktisk Råd: ‘Women’s Participation in Decision-making
Processes in Arctic Fisheries Resource Management’ og ‘Women and Natural Resource Management in the
Rural North’, som også har fået støtte af NORA.
20
I disse projekter blev kvindernes deltagelse i fiskeri-administrationen undersøgt i Canada, Grønland, Island,
Norge, Sverige, Finland og Færøerne, og resultatet var, at der praktisk talt ikke er nogle kvinder på det politiske
og administrative niveau.
De kvinder, som arbejder inden for fiskeri-sektoren, arbejder på filetfabrikkerne som fabriksarbejdere, og
inddrages ikke i beslutningstagen på området. Det er også det samme billede, som man mange steder ser inden
for lokalpolitik.
Der hersker nemlig stadig meget traditionelle ideer om kønsrollerne, hvilket også betyder, at selvom der findes
mange interessante jobs, så er der en gammeldags attitude blandt dem, der ansætter, sådan at det er svært for
kvinder at komme i betragtning til dem, også selvom de har en høj uddannelse. Mænd får ofte jobs gennem deres
kontaktnetværk, hvor kvinder ofte ikke engang kommer til samtale, selvom de er bedre kvalificeret end deres
mandlige konkurrenter.
De gammeldags ideer og forestillinger er ifølge Lindis Sloan med til at skabe hindringer i vejen for at tiltrække
nye og fastholde allerede bosiddende kvinder til de kystnære yderkantsområder.
Herøy-undersøgelsen
I 2008 lavede KUN en undersøgelse i Herøy i det nordlige Norge. Offentliggørelsen af undersøgelsen skabte stor
debat i medierne, da den var med til at sætte ligestillingsspørgsmål på dagsordenen, som viste sig at være et
sprængfarligt emne.
Her så man ligeledes, at kvinderne var inddraget meget
mindre i den offentlige styring. Men der kom også noget
Karakteristika ved små kystsamfund
meget interessant frem, nemlig at kvinderne ofte har meget
•
Meget traditionelle samfund
at skulle have sagt på et mere uformelt plan. Lindis Sloan
•
Mænd arbejder i fiskeri og mekanik
•
Kvinder arbejder derhjemme eller i
illustrerede dette med et citat fra en af de kvindelige
interviewpersoner fra Herøy-undersøgelsen:
plejesektoren
“Herøy is a society with offshore and fishing. Male dominated (they are
the visible ones, in public settings and in the newspaper) but the women
run the place. When it comes to organisations and clubs, it’s just about
•
”Real woman and real men”
•
Kvinder tjener meget mindre end
mænd
all women. The men only concern themselves with work, onshore or
out.”
Der er altså en oplevelse af, at selvom kvinderne formelt
ikke deltager meget i den offentlige debat og styring, så har
de reelt meget at skulle have sagt, da mændene ofte arbejder
•
Rekrutteringsproblemer: Mænd bliver
headhuntet gennem netværk og venner.
Kvinder må sende ansøgninger og
kommer ofte ikke til samtaler
offshore.
21
Kvinderne er altså utroligt vigtige for samfundet: Deres løn er ofte den bærende i husholdningen og der er
mange kvindelige entreprenører, som starter små virksomheder, der er vigtige for de små samfund.
Det er derfor et problem, at der er en så klar ubalance, hvor medierne og det offentlige rum er klart
mandedominerede fora.
Hvordan fastholder og tiltrækker vi flere kvinder?
Lindis Sloan tror på, at der vil ske en forandring gennem de næste år, da hun kan se, at der er sket forandringer i
værdierne hos de unge generationer.
Men som overskriften for hendes oplæg også lød: ’It’s all about gender’ – så må man aktivt arbejde for at komme
af med de kønsmæssige ubalancer, som der er i de små samfund, for at vende den demografiske udvikling.
De gammeldags ideer om, at kvinder hører til i hjemmet, kan modarbejdes praktisk ved, at der fra politisk side
prioriteres forbedringer i den offentlige sektor, sådan at man skaber bedre muligheder for børnepasning og
forbedrer infrastrukturen, således at det bliver nemmere for kvinderne, at komme ud på arbejdsmarkedet, og
stadig klare de daglige pligter som at handle ind og hente børn.
Dertil skal der skabes flere attraktive jobs, især inden for den offentlige sektor, hvor politikerne må sætte fokus
på at skabe mere ligestilling. Både hvad angår kønsfordelingen, men også i forhold til løn.
Lindis Sloan sluttede sit oplæg af med at konstatere, at den dag et bøssepar og en grafisk designer vælger at
bosætte sig i landsbyen, så er det en god indikator på, at det går den rigtige vej, da det er et udtryk for
mangfoldighed og tolerance.
Det er værdier, som vil være med til at tiltrække nye og fastholde allerede bosiddende veluddannede kvinder til
de perifere kystsamfund i Nordatlanten.
”One gay couple and one graphic designer – that illustrates
a local community that is so open minded that people will
actually want to live there”
- det blev Lindis Sloans afsluttende kommentar i
sit oplæg om Nordatlantens demografiske
udfordringer.
Lindis Sloan.
Foto: Trond-Erland Willasen
22
Demografi i små kystsamfund: It’s all about Economics
Hvorfor vokser økonomien? Hvorfor vokser befolkningen? Hvad bestemmer
befolkningstallet i et samfund?
Magni Laksáfoss er af den opfattelse, at befolkning og økonomi er nært forbundet, og hans budskab til
konferencen var, at du slet ikke kan tale om befolkningsudvikling og demografi uden at tale om økonomi.
Helt enkelt, så vil et økonomisk opsving betyde flere tilflyttere, og økonomisk nedgang betyde fraflytning.
Befolkningstallet i forskellige regioner vokser og falder altså i forskellige tider og steder – og det kommer an på
hvordan økonomien ser ud i en given tid og sted.
Som man kan se på figuren til
højre, så har migrationen i
Migration i den færøske økonomi
2%
Booming periods
Færøerne forandret sig meget over
tid.
1%
Ifølge Magni Laksáfoss har dette en
0%
1933
tæt sammenhæng med de perioder,
-1%
hvor der har været oplevet
1943
1953
1963
1973
1983
1993
2003
-2%
økonomiske kriser, hvilket også er
tegnet ind på grafen. For eksempel
-3%
ser man et meget højt emigrations-
-4%
tal i 1990’erne, hvor Færøerne
Crisis
-5%
oplevede den største økonomiske
krise nogensinde.
Omvendt kan man også se, at der er kommet en stor andel tilflyttere i de perioder, hvor økonomien er gået godt,
for eksempel på grund af øget eksport, som Magni Laksáfoss fortæller næsten altid vil få en regions
befolkningstal til at vokse.
Forskel på individ og population
”Det handler ikke om biografer eller operahuse. Det handler ikke om bedre sygehuse. Det handler ikke om uddannelse og forskning.
Det handler ikke om kvalitetstid med familien. Det handler om økonomisk vækst!”
Så klart sagde Magni Laksáfoss det på konferencen, og det fik mange fra salen til at protestere mod dette
entydige økonomiske fokus.
23
Men for Magni Laksáfoss er pointen, at der er rigtigt mange gode grunde til, hvorfor det enkelte individ bliver
eller ikke bliver. Men når man ser på hele befolkningen – populationen – så er det noget andet.
Måske rejser alle færingerne væk på grund af manglende uddannelsesmuligheder og manglende ligestilling – men
der vil komme andre nationaliteter til, hvis der er økonomisk grobund til det. Som man også har set i Island, er
der for eksempel sket en vækst i befolkningstallet i forbindelse med de store byggeprojekter. Men det har
primært været polakker, der er kommet til for at tage arbejde. Dette er et eksempel på, at økonomien bestemmer
befolkningstallet – men ikke befolkningssammensætningen.
Men selvom det for Magni Laksáfoss ikke handler om familie og kvalitetstid, så er han dog enig i, at ved at skabe
bedre rammer, så vil det højne livskvaliteten for dem, der bor der, hvilket naturligvis kan være et mål i sig selv.
Men det er at stikke blår i øjnene, hvis man tror, at man på denne måde kan forandre de demografiske
udfordringer, såsom det faldende befolkningstal, som vi står over for i dag.
Nogle af de ting, som politikere og planlæggere kan gøre for at vende affolkningen af yderkantsområderne er at
generere økonomisk vækst, som igen genererer flere jobs.
De knapper, som man kan trykke på, for at give økonomien et boost, er blandt andet brug af ny teknologi og
udviklingen af det administrative politiske system, hvor man gennem strukturændringer kan skabe mere
effektivitet.
Magni Laksáfoss foran en af de mange grafer han viste frem.
Foto: Thor-Wiggo Skille
24
Kapitel III: Et globalt perspektiv
På konferencen blev der også tid til at kigge ud i den store verden. Det er ikke kun Nordatlanten, der oplever
demografiske udfordringer. Derfor inviterede NORA gæster fra henholdsvis New Foundland, Australien og den
danske ø Bornholm, for at få indblik i deres erfaringer og høre, hvordan de håndterer deres demografiske
problemer.
Keith Storey fra Memorial University i Newfoundland underviser til dagligt i geografi, indenfor områder som
ressourceforvaltning og regional udvikling. På det sidste har hans forskningsarbejde handlet om især olie- og
gassektoren, mineindustrien og vandsektorerne i Newfoundland og Labrador, det nordlige Canada,
Vestaustralien og i den mexicanske golf.
Dean Carson er fra Charles Darwin University i det nordlige Australien. Han er leder af afdelingen for
turismestudier og har forskningsmæssigt beskæftiget sig meget med skiftende mobilitetsmønstre og
arbejdsmigrationsstrømme.
Jesper Manniche er seniorforsker på Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) på Bornholm. Her arbejder
han primært med virksomhedsudvikling, entreprenørskab, innovation og læring i en regional kontekst. For
øjeblikket er han i gang med et forskningsprojekt, der handler om innovation i fødevaresektoren i forbindelse
med udviklingen af nye produkter.
Også den norske forretningsmand og entreprenør Lothar Maruhn gæstede Alta. Han var den sidste oplægsholder
på hele konferencen, og kom for at give inspiration og motivation ved at fortælle en ægte solstrålehistorie om,
hvordan det rent faktisk kan lykkes at vende den negative udvikling i små yderkantskommuner, og hvordan man
også kan tænke globalt og internationalt, selvom man befinder sig i periferien.
Her kan du læse resumeer af de fire oplægsholderes bidrag.
25
Samarbejde efterlyses:
Erfaringer fra Newfoundland og Labrador
”Der er brug for meget mere samarbejde mellem den canadiske atlantregion og NORA-regionen”, det var Keith Storeys klare
budskab i sit oplæg til konferencen. Han mener, at vi har meget at lære af hinanden, da mange af de
demografiske udfordringer er de samme.
I Newfoundland og Labrador tilsammen er der kun 500.000 indbyggere. Man har gennem de sidste årtier set en
tendens til, at befolkningen har centraliseret sig til ét område, nemlig St. John’s, hvor omkring halvdelen af
befolkningen har bosat sig. Der sker altså en kraftig urbanisering, og i mange rurale områder forsvinder
befolkningen helt.
Dertil oplever man, at befolkningstallet har været faldende siden 1972, da man har en lav fødselsrate og samtidigt
oplever en stor fraflytning til andre lande eller til andre canadiske regioner. ”Newfoundland og Labradors største
eksport er mennesker ” – som Keith Storey humoristisk formulerede det.
De sektorer, som beskæftiger flest mennesker, er bygge- og minesektorerne. Eftersom man har oplevet en hurtigt
aldrende befolkning, hvor man i dag har en gennemsnitsalder på 42 år (i 1971 var gennemsnittet 21), så står man
over for store udfordringer, da 40 % indenfor bygge- og minesektorerne står over for at skulle pensioneres inden
2014.
Så selvom man har en høj arbejdsløshed i Newfoundland (15,6 %), så vil man om få år alligevel stå med et stort
behov for kvalificeret og uddannet arbejdskraft.
It’s all about economics?
Med henvisning til Magni Laksáfoss’ oplæg ”It’s all about
economics”, beskrev Keith Storey, hvordan man kan se, når
man kigger på tal og statistikker over migrationsmønstre, at
økonomi spiller en vigtig rolle, og at migrationsmønstrene er
stærkt påvirket af kriser. Folk forlader ofte regionen for at
finde arbejde, så når arbejdsløsheden er høj, ser man et
markant fald i befolkningstallet. Samtidigt oplever man også,
at folk i relativt højt tal vender hjem igen, når der er
økonomisk lavvande og høj arbejdsløshed i Canada generelt.
Der er dog også andre faktorer end økonomi, som påvirker
det demografiske billede. For eksempel har den katolske
kirke haft en enorm indflydelse på de demografiske
forandringer. I 1960 blev der født 15.000 børn pr. år, hvilket
Befolkningspyramider fra Newfoundland og Labrador fra
henholdsvis 1992 og 2007
26
i høj grad hang sammen med den katolske kirkes høje status i samfundet. I dag, hvor man ser, at kirken mister
indflydelse, så giver det også udslag ved at fødselstallet falder.
I Newfoundland er det faldet så drastisk, at man i dag har den laveste fertilitetsrate i hele Canada på bare 1,3. Det
betyder, at der i dag kun bliver født omkring 4.300 børn årligt.
Udfordringer og løsninger
Keith Storey sluttede sit oplæg af med at fremhæve, at der også sker positive ting i Newfoundland og Labrador.
Fremtidsscenarier viser, at det ser bedre ud, end det gjorde for bare få år siden. Økonomien går relativt godt og
er ikke synderligt ramt af den internationale finanskrise.
Det positive fremtidsscenarie kommer sig af, at der har været utroligt meget politisk fokus på problemerne
gennem de sidste år. Man har lavet en immigrationsstrategi, hvor man blandt andet søger at promovere regionen
over for mulige tilflyttere. Det er selvfølgeligt ikke til at vide, om det vil virke, men det viser, at der er politisk
vilje til at gøre noget for at løse problemerne.
I politikernes arbejde med en strategi for at vende den negative demografiske udvikling har man identificeret de
mest centrale udfordringer, som man arbejder ud fra:
•
ingen store byområder
•
få familie- og venskabsrelationer
•
få jobmuligheder
•
anerkendelse af kvalifikationer
•
mangel på viden om regionerne
•
fordomme og myter om regionerne
•
intet incitament til at bosætte sig i regionen
•
marginaliserede grupper på arbejdsmarkedet (kvinder, oprindelige folk mm.)
Nogle af de ting, som man konkret har gjort for at vende udviklingen, er at satse på uddannelsesprogrammer til
internationale universitetsstuderende. Her har man blandt andet regelforenklet, så det er nemmere at få
arbejdstilladelse i de første 2 år efter endt uddannelse for at motivere de internationale studerende til at blive og
arbejde.
27
“I skal vide, at I ikke er alene”:
Erfaringer fra Australien
I Darwin i det australske Northern Territory er de demografiske udfordringer store, og man har prøvet mange
løsninger af – dog uden så meget held. Det er den lidt nedslående melding, der lyder fra Dean Carson, der til
dagligt arbejder på Charles Darwin University.
”Jeg kan ikke tilbyde så mange løsninger – men I skal vide, at I ikke er alene”, afsluttede han sit oplæg, efter han havde
gennemgået de mange problemer, den australske region står over for.
Fakta om Northern Territory:
Northern Territory er et meget tyndtbefolket område, hvor
•
mineindustrien er den største og vigtigste sektor. Det ligger i
220.000 mennesker (1% af
Australien)
geografisk afstand tættere på Singapore end Sidney, og det er et
område, der stadig er præget meget af kolonihistorien og har en stor
•
marginaliseret gruppe aboriginere.
Hovedstad Darwin 120.000
mennesker
Den officielle politik i territoriet er, at man skal forsøge at skabe
•
Årlig migrationsrate 20%
vækst ved at støtte nøgleindustrier, såsom minesektoren, turisme,
•
30% aboriginere
•
Underskud af kvinder
fiskeindustri mm., fastholde indbyggerne samt forbedre
aboriginernes levevilkår.
Det går dog ikke så godt, da udfordringerne er meget store, og man
har et meget ineffektivt arbejdsmarkedssystem.
Dertil er boligsituationen meget ringe, og der er ikke boliger nok til at huse befolkningen på et højt nok niveau.
Det kræver store byplanlægningsprojekter for at løse problemet, som både er meget bekosteligt, men også meget
svært at planlægge sig ud af, da der er skiftende behov og ønsker i befolkningen.
Kvindemangel
I Northern Territory er det tabubelagt at
Darwin's Missing Women 2007 (Compared to Australia)
snakke om kolonihistorien og de problemer,
10
som man oplever med aboriginerne, som ofte
arbejdsløshed, specielt blandt mænd.
Det gør det svært at arbejde med politisk, da
der er berøringsangst med emnet.
0
% Deficit in Darwin
har meget ringe levevilkår og er plaget af høj
-10
-20
-30
-40
underskud af kvinder i regionen. Fordi det er
65+
60~64
55~59
50~54
45~49
40~44
35~39
30~34
25~29
20~24
15~19
10~14
5~9
0~4
-50
Et andet tabubelagt emne er det store
Age Group
28
så tabubelagt, så ved man ikke særligt meget om fænomenet, men det er ifølge Dean Carson et stort problem, der
kræver en indsats, hvis man vil skabe demografisk og økonomisk vækst i ’bachelor-regionen’.
Man har igangsat initiativer for at tiltrække flere kvinder. Man har bl.a. oprettet et universitet, og også prøvet at
udvikle café- og kulturliv i området. Problemet er bare, at det ikke har virket efter hensigten: ”We tried the university
thing. We put a café and an art gallery in – but the women still didn’t come”.
Dean Carson lød altså ikke specielt optimistisk for fremtiden i Darwin – i hvert fald ikke, hvis man ikke får brudt
med nogle af de mange tabuer. For Dean Carson er det en helt central forudsætning, at man får sat en debat i
gang og får noget mere viden om problemernes beskaffenhed, for at man kan vende udviklingen til noget
positivt.
Darwin i Northern Territory
Kilde: Dean Carson
29
Storytelling:
Erfaringer fra Bornholm
Jesper Manniche holdt oplæg om demografiske tendenser og forandringer i fødevaresektoren på Bornholm.
Siden 1995 har man nemlig set en massiv nedgang i de traditionelle sektorer såsom landbrug, fiskeri og
konventionel stordriftsbehandling af fødevarer.
I dag ser man en tendens, hvor der bliver satset på ’regional mad’, og der er igennem de sidste 10 år åbnet ca. 40
nye firmaer indenfor dette felt, som samarbejder og netværker med relaterede sektorer såsom turismeindustrien,
restauranter og kunst- og kulturlivet.
Bornholm har ligesom mange af de andre regioner, der har været fortalt om til konferencen, også problemer med
lavt uddannelsesniveau, manglende job-muligheder og faldende befolkningstal.
Men fokus på det lokale/regionale i forhold til turisme, keramik, kunst og mad har været med til at skabe positive
resultater.
Man har haft fokus på forbrugeren, og ud fra dette skabt madoplevelser, som fortæller en historie, og som
samtidigt er med til at gøre reklame for regionen og give den et positivt brand for både turister og potentielle
tilflyttere.
Det handler utroligt meget om at få kommunikeret et positivt budskab om Bornholm og bornholmsk mad ud.
Og ved at arbejde sammen i netværk og brande de forskellige madprodukter under fælles navn, så har de lokale
producenter fået skabt et marked, som også har en positiv afsmitning på de demografiske tendenser.
Strategier for fremtiden
Jesper Manniche fortalte i sit oplæg om vigtigheden i at lave strategier, som passer ind i urbane diskurser, for at
tiltrække folk udefra. Man bliver nødt til at tilbyde nogle af de ting, som potentielle tilflyttere vil have, såsom
nærhed, økologi og bæredygtighed, og så være gode til at formidle det igennem storytelling.
Der er mange gode historier, der kan fortælles, men ofte så glemmer vi det, eller får ikke identificeret de bedste
historier, som kan være med til at fortælle om alle de kvaliteter, der ligger i at bosætte sig i et yderkantsområde.
Jesper Manniche tror på, at vejen frem for de perifere, rurale områder er at tænke i bæredygtige og økologiske
baner, når det gælder produktion og samarbejde på tværs af sektorer.
På Bornholm er det lykkedes at skabe flere jobs gennem et tværsektoralt samarbejde mellem fødevaresektoren,
turismeindustrien og mediebranchen (som har stået for kommunikationsdelen), men der er mange flere sektorer,
der ville kunne nyde godt af at samarbejde.
Jesper Manniche afsluttede sit oplæg med at opfordre til at inddrage professionelle i brandingen og udviklingen
af kommunikationsstrategier, da det er utroligt centralt for at få succes. Selvom man sidder med et godt produkt i
30
en smuk region, så kommer forbrugerne og tilflytterne kun, hvis de er klar over, at det eksisterer, og de kan
relatere til den historie, der bliver fortalt.
Business change: the case of the Bornholm food sector
Products
From
To
Semi-fabricated
standard goods
High-value specialty
products
New Bornholm
cuisine
Food Experiences
Small-scale artisanal
(specialization)
Technology Large-scale
industrial
(standardization)
Consumers Anomynous
Customer
relation
Core skill
Main
location
factor
Regionexternal
relations
Contractual
Dedicated
Trust, dialogue
Technical
optimization of
output
Creation of ’quality’
Aesthetics,
marketing and
communication
Cheap production Local networks
factors (raw
Brand of place
materials, labour)
Few contacts
Many /varied
Unidirectional
contacts
knowledge flows Reciprocal
(recepient)
knowledge flows
31
Et norsk erhvervseventyr ’goes global’:
Erfaringer fra Meløy Næringsutvikling AS i Norge
Med kun 6.500 indbyggere er Meløy Kommune i det nordlige Norge måske ikke det mest oplagte sted at lægge
en virksomhed med internationale ambitioner – men ikke desto mindre, så skete det med etableringen af Meløy
Næringsutvikling AS (MNU) i 1993.
MNU arbejder med rådgivning, vejledning, coaching, idé- og projektudvikling, hjælp til netværksopbygning,
finansiering og markedsføring for virksomheder. De arbejder både med støtte og udvikling til allerede
eksisterende virksomheder, men også med støtte til oprettelse af nye virksomheder. På denne måde er målet med
deres arbejde at skabe nye og flere arbejdspladser i en af Norges yderkantskommuner – hvilket de har haft stor
succes med gennem de sidste 15 år.
Den administrerende direktør i MNU, Lothar Maruhn, fortalte til konferencen om, hvordan det er lykkedes for
MNU at blive til en stærk virksomhed, men også hvordan Meløy
Kommune som helhed, har haft held med at blive en af de mest
drivkraftige kommuner i det nordlige Norge.
Glomfjord Industripark
MNU er en del af Glomfjord Industripark, som er et samarbejde
mellem en lang række virksomheder og industrier i Meløy. Uden dette
samarbejde, så havde historien nok set helt anderledes ud.
I perioden 1947-1960 blev der oprettet industriel infrastruktur (vej,
vand og kloak) i området. Infrastrukturen var tilrettelagt for datidens
ammoniak produktion. I 1993 blev ammoniakfabrikken nedlagt, men i
stedet for, at dette betød enden på områdets industri- og forretningsliv,
Fakta:
Over en periode på 15 år har
MNU bidraget til etableringen af
400 nye arbejdspladser i
Glomfjord Industripark.
I denne periode er der investeret
omkring 1.200 millioner kroner i
Meløy, hvor MNU har stået for
omkring 40 millioner af kroner.
Undersøgelser viser at Meløy er
blandt de 30 mest
forretningsvenlige kommuner i
hele Norge, og er blandt de 3
bedste i Nordland.
Læs mere om MNU på deres
hjemmeside: www.mnu.no
blev det begyndelsen til Glomfjord Industripark, hvor man så nye
virksomheder og industrier vokse op omkring den infrastruktur, der allerede eksisterede.
Også store industrivirksomheder valgte at lægge sig i området og på denne måde blev der ligeså stille skabt en
klynge af forskelligartede virksomheder. Ved at samarbejde om for eksempel branding og infrastrukturudvikling,
så skabtes der en god synergi-effekt, som igen gjorde det lettere for flere nye virksomheder at starte op.
På denne måde blev Glomfjord Industripark starten på en positiv spiral.
I mange andre yderkantsområder i NORA-regionen har man set, at når gammel industri lukker, så lukker
området også ned. For at vende udviklingen og gøre det til et erhvervs-eventyr, så kræver det investorer, der tør
tage chancer, og virksomheder, som ikke er bange for at samarbejde på tværs af sektorer og størrelse.
32
Spin-off effekter
”At tage en beslutning er det vigtigste. Nogle gange tager man den forkerte beslutning, men det er bedre end at gøre ingenting”,
formulerede Lothar Maruhn det i sit oplæg.
En af de virksomheder, som Lothar Maruhn og MNU hjalp til verden, var REC-Group, som producerer
komponenter til solceller. Det hele startede med én mand og én ide; nemlig at starte en fabrik i Glomfjord
Industripark, som kunne lave plader til solceller.
Den umiddelbare reaktion denne mand mødte, var at folk grinede, da der jo ikke er meget sol i Nordnorge.
MNU og Lothar Maruhn gav det dog en chance og investerede i ideen.
I dag er REC-Group en af de førende virksomheder indenfor området på globalt plan. Og nye virksomheder er
spiret frem i lyset af denne succes-historie, som eksempelvis Si Pro, som netop nu er i gang med at åbne en
fabrik i Singapore. Fabrikken i Singapore giver ingen direkte vækst eller arbejdspladser i Meløy, men det sætter
Meløy på verdenskortet, og det kan i fremtiden skabe positive spin-off effekter tilbage til Norge.
Lothar Maruhns pointe er altså, at man ikke skal være bange for at tænke skævt og tænke stort, da det er ved at
tage chancer, man opnår succes. Alting starter i det små, og som han fortalte, så startede Glomfjord Industripark
med kun 2 virksomheder, men er siden vokset drastisk.
Glomfjord Industry Park
- a Norwegian industrial fairy tale
1200
1000
800
600
400
200
09
20
06
20
03
20
00
20
97
19
94
19
19
90
0
Underlevrandører 150(50 RT)
Andre 25
SIC Processing 80
Scan Crucible11(50 FA)
SiPro 30
MBS 30 (30 STE)
REC Wafer Norw ay Mono 165
REC Wafer Norw ay Multi 200
Marine Harvest Norw ay 15
PQ Europe
BIS ProdPartner 90
Yara Glomfjord 180
33
Udfordringer
Nye arbejdspladser er altså skabt i Glomfjord Industripark, men én ting halter alvorligt bagefter ifølge Lothar
Maruhn - og det er leveringen af offentlige serviceydelser. Det er en af de største udfordringer, man har i Meløy
Kommune.
Hvis der var politisk interesse og offentlig investeringsvilje til at udvikle yderregionerne, ville det være med til at
skabe endnu flere jobs inden for den offentlige sektor, og måske især jobs, som også ville kunne tiltrække flere
kvinder. Mangler på områder såsom børnepasning, sygehusvæsen og skoler er en hindring for optimal udvikling.
Lothar Maruhn sluttede sit oplæg af med at opfordre politikerne til at gøre noget for at højne det offentlige
serviceniveau, da det private ikke kan løse de demografiske udfordringer alene.
Lothar Maruhn har været med til at udvikle og starte mange
virksomheder op i Norge.
Foto: Thor-Wiggo Skille
34
Kapitel IV: Den demografiske værktøjskasse
Konferencen blev afsluttet med en workshop-række, hvor der nu efter en hel dag med oplæg skulle tænkes
fremadrettet og i løsninger på Nordatlantens demografiske udfordringer.
Der var i alt fire workshops, som var delt op i temaerne: Køn, Uddannelse & Arbejde, Kultur & Branding og
Public Delivery Service.
Ud fra førstedagens oplæg var det tydeligt, at netop disse aspekter er utroligt vigtige og påvirker og påvirkes af
den demografiske udvikling.
Det overordnede spørgsmål til workshop-rækken var: Hvad kan der gøres for at gøre en landsby eller region
mere attraktiv at bosætte sig i? Eller sagt med andre ord: Hvilke instrumenter og værktøjer kan bruges, og hvor
og hvordan bruger man dem bedst muligt?
Målet var at samle gode ideer sammen til en ’demografisk værktøjskasse’, der kan tjene som inspiration til videre
arbejde på både nationalt og tværregionalt plan.
Workshopperne blev afholdt i to parallelle sessioner, hvor der var inviteret en række talere til at åbne op for
debatten til hver workshop. De enkelte oplæg vil i denne afrapportering ikke blive gennemgået, men
hovedtrækkene fra problemstillingen og debatten vil i stedet blive tegnet op. Man kan finde de enkelte
oplægsholderes PowerPoint præsentationer på NORAs hjemmeside for yderligere inspiration og information.
35
Køn og ligestilling
Denne workshop beskæftigede sig med de køns- og ligestillingsproblematikker, som også er en del af regionens
demografiske udfordringer.
Mange områder i Nordatlanten står over for det samme store demografiske problem - nemlig at der er færre
kvinder end mænd. Og dette var også et emne, der på konferencen var oppe at vende mange gange som en
alvorlig hæmsko for en positiv økonomisk og social udvikling i de små samfund.
Det var derfor også en meget velbesøgt workshop, hvor mange af konferencens deltagere kom for at høre mere
om emnet fra de inviterede eksperter på området, nemlig Kristianna Winther Poulsen (FO) og Anna Karlsdóttir
(IS).
Anna Karlsdóttir er lektor i geografi og turismestudier ved Islands Universitet og har gennem de senere år primært
rettet sin forskning mod kvinders situation i erhvervs- og beskæftigelsesmæssige forandringsprocesser i rurale
egne og kystområder i arktiske regioner. Til workshoppen fortalte hun om sin forskning indenfor emnet og
præsenterede nogle af sine resultater. Hun har blandt andet været med til at undersøge, hvilket fremtidssyn
kvinder indenfor fiskerisektoren i det østlige Island har.
Kristianna Winther-Poulsen er formand for Ligestillingsnævnet på Færøerne. Hun fortalte bl.a. om, hvordan man i
det færøske samfund ser, at der er ved at ske nogle forandringer på ligestillingsområdet, hvor kvinder bliver mere
synlige i den offentlige sektor. Der opleves dog stadig mangel på ligestilling, men Kristianna Winther-Poulsen er
ikke sikker på, at det er derfor, at kvinder fravælger Færøerne, da der også er mange fordele ved at bosætte sig
der.
Anna Karlsdóttir og Kristianna Winther-Poulsens billede af kvindernes rolle i yderkantsregionerne spiller meget
godt overens med det, som der ellers blev fortalt på konferencen, specielt Lindis Sloans oplæg.
Der er et underskud af kvinder. Kvinderne er generelt højere uddannede end mænd. Kvinderne er tit den
vigtigste indtægtskilde i familien, da hun har stabilt job, ofte indenfor den offentlige sektor. Det er kvinderne, der
står for det meste af arbejdet derhjemme. Kvinderne bliver ikke i lige så høj grad som mænd hørt i den offentlige
debat. Samfundene er ofte meget traditionelle, og traditionerne er ofte ekskluderende for kvinder (som fx
hvalfangst). Kvinderne får mindre i løn. Der er manglende politisk fokus på ligestillingsspørgsmålet.
Det er især på Færøerne, at man oplever et fravær af ligestilling som prioriteret politiske indsatsområde. Ordet
ligestilling blev for første gang nævnt i regeringsgrundlaget i 2008. Men sidenhen er der ikke blevet arbejdet mere
med det. Der er situationen i Island lidt anderledes, hvor man ser en del politiske initiativer på området, og der er
også mange kvinder involveret i politik. På Færøerne er der kun et fåtal af politisk aktive kvinder.
Der er dog forandringsprocesser at spore. Og man ser i langt højere grad, at kvinder får lederstillinger og deltager
i den offentlige debat end tidligere. Der er ikke desto mindre stadig meget arbejde endnu, og man ser stadig
tendensen, at flere kvinder end mænd vender deres fødeland ryggen.
36
Et køns- og ligestillingsperspektiv på regionens demografiske udfordringer åbner altså op for mange interessante
diskussioner og debatter, og der blev da også på workshoppen tid til en fælles debat og en brainstorm på gode
ideer til, hvordan vi kan indrette samfundet således, at både mænd og kvinder har de samme muligheder for
deltagelse på arbejdsmarkedet, det politiske system og i samfundet som hele:
•
Øget forskningsmæssig viden om kønnenes ønsker, fremtidssyn og syn på trivsel i forhold til bosætning
•
Større politisk fokus på ligestilling
•
Re-branding af samfundet over for potentielle nytilkommere
•
Mangfoldigt og tolerant samfund, hvor der er plads til både mere traditionsbunde livsopfattelser og
alternative
•
Bredere vifte af jobs
•
Flere sociale aktiviteter, hvor også kvinder kan være med på lige fod med mænd
Færøske studerende
Foto: norden.org
På næste side kan du læse en blog skrevet til NORAs hjemmeside og nyhedsbrev om Kristianna WintherPoulsens oplevelser på konferencen. ”Der er dog trods alt stadig mange kvinder, der lever og overlever i udkantsområderne –
men hvorfor bruger vi vores liv på disse kanter, når vi nu i mobilitetens tidsalder så nemt som ingenting kunne pakke vores kuffert og
følge i sporet på vores mange færøske søstre”, spørger Kristianna Winther-Poulsen sig selv.
37
Blog fra Færøerne: Demografiske genvordigheder
En lang rejse er overstået. Rejsemålet var Alta i Nordnorge, hvor NORA i dagene 20. og 21. oktober inviterede
til en konference om de demografiske udfordringer, som perifere samfund i Nordatlanten står overfor.
Opgaven, som jeg havde fået tildelt, var at komme med forslag til løsninger på problemet med
kvindeunderskud, som man oplever på Færøerne og i andre lande og områder, hvorfra kvinderne søger mod de
større pladser, hvor de hellere vil leve deres liv.
Frejdigt begav jeg mig på vej, omend opgaven forekom mig som noget af en mundfuld. Men jeg var overbevist
om, at jeg nok skulle klare at ryste nogle løsninger ud af ærmet efter konferencens første dag, hvor en række
håndplukkede eksperter, bestående af 14 kloge mænd og 1 klog kvinde, skulle belyse demografiens
genvordigheder ud fra forskellige vinkler. Økonomiske, regionale og kønsmæssige, for blot at nævne nogle.
På Færøerne har man de sidste par år gjort en del ud af at omtale det faktum, at 2000 kvinder har vendt
fødelandet ryggen. Og kvindeunderskuddet er ikke noget nyt fænomen, har vi også fået at vide. De seneste 80
år har kvinder nemlig i større grad end mænd sagt farvel til Færøerne. Hvorfor, er der ikke rigtig nogen, der
ved.
Det nye er imidlertid, at man er begyndt at omtale denne udvikling. Således var kvindeunderskuddet et varmt
emne blandt de opstillede før lagtingsvalget i januar 2008. Men sidenhen har der fra politikeres side ikke været
meget at høre til dette problem, og allermindst til, hvilke praktiske tiltag kunne iværksættes for at komme denne
uheldige situation til livs. Tværtimod er kvindeunderskuddet af enkelte politikere blevet brugt som et argument
imod at indføre kønskvoter i forbindelse med valg af medlemmer til bestyrelser og top-poster. Da vi har så få
kvinder på Færøerne, vil det være umuligt at finde de rigtige kvalifikationer til disse opgaver hos det
underrepræsenterede køn, lød ræsonnementet.
I Alta hørte vi nogle interessante bud på, hvilke tiltag er befalingsværdige i kampen mod demografiens
ubønhørlige gang. Med økonomisk udvikling følger befolkningsvækst. Et internationalt universitet vil tiltrække
unge. Flere karrieremuligheder vil få flere mennesker at flytte til udkantsområderne. En bredere vifte af
kulturtilbud og fritidsmuligheder er også en nødvendighed. Samt bedre velfærdstjenester. Og lempeligere
adgangsregler for udlændinge er en anden mulighed for at få folketallet til at vokse.
Den færøske kunstner Tróndur Patursson har udtalt, at hvis man ønsker at leve som en new yorker, skal man
ikke flytte til Færøerne. Og dette kan man ikke være uenig i, for det færøske samfund er på godt og ondt et
provinssamfund, og det bliver aldrig andet.
Antallet af kvinder, der trods alt lever og overlever i udkantsområderne, er endnu ikke helt uden betydning.
Hvorfor bruger vi vores liv på disse kanter, når vi nu i mobilitetens tidsalder så nemt som ingenting kunne
pakke vores kuffert og følge i sporet på vores mange færøske søstre? Dette spørgsmål har vi i privat regi
diskuteret til hudløshed. Og forklaringerne er mange. Fællesskabet. Trygheden. Relationerne. De velkendte
omgivelser. Familien og veninderne. De korte afstande. Og jeg kunne blive ved. Men mange af os går også med
en drøm om at rejse ud og opleve verden. Hvilket jeg i mange tilfælde tilskriver den grønnere farve på naboens
græs.
Et område uden befolkningsvækst er en trist historie. Og for Island, Grønland og Færøerne vil konsekvenserne
i sidste ende blive, at et helt land affolkes. Så NORA ramte plet i sit valg af emne til dette års konference. Nu
mangler vi, i hvert fald på Færøerne, at iværksætte tiltag, der kan bringe os nærmere på en løsning. En sådan
indsats bliver kun bedre af nabosamarbejde, for også på dette område har Vestnorden mange fælles erfaringer,
der beriger grundlaget for vores forbindelser.
Efter den lange rejse til Alta er konferencedeltagerne blevet udstyret med mere kundskab til demografiens
komplekse væsen. Personlig er jeg blevet mere oplyst og ‘forvirret på et højere plan’, som NORAs direktør Lars
Thostrup udtrykte det i sin afslutningstale. Men en færdigsyet løsning på problemet med kvindeunderskuddet
lader desværre vente på sig.
Nok fordi den ikke findes.
38
Uddannelse og arbejde
Denne workshop omhandlede vigtigheden af uddannelses- og jobmuligheder i yderkantsområder for at modvirke
en fortsat affolkning i Nordatlantens mere afsidesliggende egne. Mange unge rejser ud for at uddanne sig, og
vender aldrig tilbage, da jobmulighederne er bedre i større byer/lande.
Der er behov for innovation og nytænkning inden for dette område, som spiller en betydelig rolle, når det
kommer til at tiltrække og fastholde folk. Spørgsmålet er bare, hvordan man kan modvirke denne tendens og
skabe mere attraktive lokalsamfund, hvor det både er muligt at blive udfordret og sikre sig et solidt levegrundlag.
Thomas Mogensen fra Greenland Development, Tove Bull fra Tromsø Universitet og Peter Weiss, direktør for
Vestfjordens Universitetscenter i det nordvestlige Island, startede workshoppen ud med at give deres bud på de
udfordringer, som uddannelses- og erhvervssektoren står over for i NORA-regionen.
Thomas Mogensen fortalte om det store aluminiumsprojekt, som er i gang på Grønland. Her har han været med til
at lave en mobilitetsanalyse af den grønlandske arbejdskraft, som skal se på, hvad det grønlandske
arbejdskraftpotentiale er. I Grønland har man ikke haft særlig fyldestgørende statistisk materiale om uddannelsesog erhvervserfaring før, så det er en utrolig vigtig viden, som kommer ud af projektet, der både fokuserer på
branchemobilitet og fysisk mobilitet. Ligesom mange andre megaprojekter, så er arbejdspladserne primært
henvendt til mænd, hvilket betyder, at disse projekter måske genererer penge og jobs til yderkantsområder, men
uden at tiltrække kvinder i særlig høj grad.
Tove Bull er tidligere rektor på Tromsø Universitet og gav på workshoppen inspiration til, hvor vigtigt det er for
perifere områder at have et universitetsmiljø. ’It’s all about education’. Tromsø Universitet har eksisteret i ca. 40
år, og har ifølge Tove Bull været det vigtigste og mest vellykkede regionalpolitiske tiltag i norsk historie. Det er
meget omkostningsfyldt at oprette, men har en masse positive spin-off effekter, da det tiltrækker flere
højtuddannede, som gør byen mere attraktiv og mere international. I sidste ende vil det også give flere penge og
mere selvtillid til lokalsamfundet. Et stort problem for de små universiteter er den markedsstyring, som pt.
kendetegner universitetspolitikken. Dette fører til mainstreaming og gør det sværere at finde penge til forskning i
små lokale nicheområder, som ifølge Tove Bull er helt centralt for yderkantsområderne og de afsidesliggende
universitetsmiljøer.
Peter Weiss fortalte ligeledes om undervisningsmiljøer som en vej til at skabe udvikling i yderkantsområder.
Vestfjorden Universitetscenter, hvor Peter Weiss er direktør, ligger i en region, som lever op til alle de ting som
normalt kendetegner periferin; det er en bachelor-region, den er uddannelsesfattig, økonomien er dårlig og er
primært afhængig af fiskeri, der er stor fraflytning og der er en voksende ældrebyrde. Der bor kun lidt over 7.000
i hele regionen og infrastrukturen er ikke særligt veludbygget. Derfor har man valgt at satse på at skabe et
universitetsmiljø, hvor der også kan komme udenlandske studerende som en del af deres uddannelsesforløb. Det
er svært at tiltrække studerende, men ved hele tiden at afprøve nye midler såsom distanceundervisning gennem
39
videokonferencer, ’education tourism’ og sommerskoleprogrammer, så håber de at opleve en voksende interesse,
så Universitetscenteret kan bidrage positivt til udviklingen i regionen.
På konferencen var der ingen tvivl om, at det er helt centralt at skabe flere og attraktive jobs - men konkrete
forslag til hvordan, er svære at komme op med. Det store spørgsmål er, om det overhovedet er muligt at skabe
flere jobs, som tiltrækker begge køn, og som er permanente. En mulighed er også at satse på flere
undervisningsmiljøer i periferien, men det er også forbundet med vanskeligheder, da det også her kan være svært
at tiltrække studerende.
Med store projekter såsom minedrift, så oplever man en periode, hvor der er stor efterspørgsel efter kvalificeret
arbejdskraft, og det er som oftest nødvendigt at hente folk fra andre lande. Det er omvendt med vidensarbejde,
hvor man først uddanner folk, og derefter søger at skabe jobs til dem. Hvad der er den bedste vej frem, for at
skabe vækst i Nordatlanten er ikke entydigt. Men på konferencen og workshoppen blev det fremhævet, at man
må tænke disse to strategier sammen, hvis man vil opnå succes.
Workshoppen mundede desuden ud i nogle bud på, hvad man kan gøre for at forbedre arbejds- og
uddannelsessituationen i yderkantsområderne:
•
Cooperate Social Responsibility - vigtigt at virksomhederne tager aktiv rolle i samfundet
•
Vigtigt at fokusere på realkompetencer, da mange ikke har uddannelse
•
Opkvalificering. Ex: Royal Greenland Academy
•
Distanceundervisning gennem videokonference, udvikling af e-learning
•
Education tourism
•
Sommerskoler for at tiltrække internationale studerende
•
Undervisning på engelsk
•
Reklame, branding og image af regionen
•
Tage bedre imod tilflyttere (velkomstprogrammer)
•
Udvikling af sprogkundskaber
•
Iværksætterstøtte
•
Brug af mere teknologi – hvorfor kan man ikke være webmaster i Vestfjorden og arbejde for Reykjavík?
40
Kultur og branding
Hvordan kommunikerer og markedsfører man en region? Branding bliver ofte fremhævet som løsningen på et
væld af forskelligartede problemer. Hvis en politiker ikke får nok stemmer, så handler det om at satse på
personlig branding. Og hvis et produkt mister markedsandele, bliver brandet set efter i sømmene og nyudviklet.
På denne workshop blev der derfor stillet spørgsmålet: hvordan brander man en kultur eller en region?
De demografiske udfordringer, som de nordatlantiske lande står over for, hævder mange, bunder i manglende
kendskab til, hvad regionerne har at byde på af positive ting.
De fleste har et begrænset kendskab til regionerne, og der er mange fordomme og myter. For at tiltrække
nytilflyttere må man altså ændre deres billede.
Samtidigt så er turisme også en stor del af mange yderkantsregioners økonomi. Så det handler også om, hvordan
branding kan være med til at fremme turismen, som igen kan danne grobund for flere jobmuligheder og
indtægtskilder i regionen.
Til workshoppen var der fire oplægsholdere, som alle til dagligt arbejder med kultur og branding, men ud fra
forskellige vinkler.
Johan Klement Kalstad (NO), lektor ved Samisk Høgskole og særligt interesseret i samiske forhold. Luba
Kuzovnikova (NO), kunstnerisk leder af Pikene på Broen, som driver grænseoverskridende og brobyggende kunstog kulturprojekter. Súsanna Sørensen (FO), leder af VisitFaroeIslands, som er Færøernes turistråd. Sigridur Magret
Gudmundsdóttir (IS), ejer af Landnamssetur (Bosættelsescenteret) i Borgarnes, som er et museum, hvor man kan
lære om islandsk historie.
De fire oplægsholdere kom alle med bud på, hvilke ting, der skal vægtes i et ’reklamefremstød’ for Nordatlanten.
Der var enighed om, at positiv branding og PR helt klart kan være et middel til at vende emigration til
immigration.
Men det er ikke nødvendigvis den samme branding, som rettes mod turister, der skal satses på i forhold til
potentielle fremtidige indbyggere. I virkeligheden kan disse to brands have et indbygget modsætningsforhold.
En af de ting, som mange tilflyttere vil vægte højt er freden, roen, nærheden og fællesskabet, naturen. Hvis der er
mange turister, så vil det måske ødelægge idyllen, og derfor skal man i sin turismestrategi være varsom med, at
man ikke ødelægger nogle af de kvaliteter, som folk vil være villige at flytte til for.
Johan Klement Kalstad lagde desuden et samisk perspektiv på debatten. Man ser lige nu en tendens til, at mange
unge samere ikke identificerer sig som nordmænd og derfor trives den samiske kultur. Som det ser ud nu, så er
der faktisk ikke brug for flere rensdyrbønder, og så må de unge samere se efter nye arbejdsmuligheder. Her ser
man, at der bliver skabt nye jobs inden for kulturliv, som f.eks. håndværk og kunst, som bliver solgt til især
turister.
41
På denne måde hænger turisme, kultur og skabelsen af nye jobs uløseligt sammen, og det kommer derfor til at
handle om at finde en balance, som sikrer, at der er plads til både at fastholde de lokale kulturer og levemåder
samtidigt med, at man skaber nye jobs f.eks. gennem ydelser og produkter rettet mod turister.
Plakat fra et af Pikene på Broens
mange arrangementer.
Kilde: Luba Kuzovnikova
42
Denne workshop sluttede ligeledes af med en række gode ideer til, hvordan man kan vende den demografiske
udvikling om. Nogle af de centrale pointer fra workshoppen er listet op nedenfor:
•
Vi må skabe gode vækstbetingelser for erhvervsliv
•
Innovation og iværksettelse skal have bedre betingelser
•
Øget tolerance i samfundet
•
Bedre modtagelse af nytilflyttere
•
Skabelsen af (nye) kanaler, hvor vi kan formidle, hvad der foregår i vores samfund
•
Flere sociale og kulturelle tilbud
•
Vi må skabe gode forbindelser til unge, der flytter til andre steder for at læse, da de har en stor viden og
globalt netværk, som vi kan bruge i vores samfund
•
Fokus på positive budskaber
•
Mere viden om forholdene/kortlægning
•
Oplevelsesturisme, hvor lokal kultur involveres og er omdrejningspunkt
Der kom også et par konkrete ideer frem:
•
Iværksættercenter
•
Internationalt universitet
•
Netværk – f.eks. internetportal med interaktion mellem lokalsamfund, fraflyttere og tilflyttere
•
Kulturcentrum såsom Pikene på Broen (www.pikene.no)
•
Museum med fokus på lokalhistorie såsom Landnamssetur (www.landnam.is)
”Formålet er at et land skal blive
meget mere end et brand – et slogan
er for simpelt til at dække
kompleksiteten af et helt land.
Brandet er afhængigt af det landet
gør – og ikke hvad det siger”
Súsanna Sørensen,
VisitFaroeIslands
43
Public Service Delivery
Den sidste workshop tog udgangspunkt i de ufordringer, som de nordatlantiske lande står overfor i forhold til
levering af offentlige serviceydelser. Flere steder i regionen er det meget omkostningsfuldt at udføre mange af de
vigtigste serviceydelser, da befolkningen ofte er spredt, der er store afstande og svag infrastruktur.
Det er også et meget relevant spørgsmål, hvordan man definerer, hvornår det kan lade sig gøre økonomisk og
socialt at opretholde en landsby eller bygd. Især i Grønland er det en relevant problemstilling, da der findes
bygder med helt ned til kun to indbyggere. Blandt workshoppens deltagere var der enighed om, at det er vigtigt,
at politikere og borgere ikke har berøringsangst med emnet, og tør debattere, om der er en kritisk grænse for,
hvornår en bygd ikke længere kan opretholdes.
Den demografiske udvikling, der peger mod flere og flere flaskehalsproblemer gør ikke udfordringerne inden for
levering af offentlige serviceydelser mindre. Samtidigt er der en tendens i Norden mod at satse på stordrift i det
offentlige.
Men spørgsmålet er bare, hvilken betydning det har for de små samfund. Skal man samle de offentlige
serviceydelser i de største byer, eller skal man satse på at sprede det ud i mindre enheder? Er privatisering og
udbygning af offentlig-private partnerskaber en løsning – eller skal der helt andre midler i brug, for at sikre en
høj kvalitet i levering af serviceydelser i yderkantsområderne?
For at starte debatten var Beinta í Jákupsstovu (FO), Helge Schei (NO) og Vigdis Nygaard (NO) inviteret til at
tale.
Der var blandt dem enighed om, at man måtte tænke i lokale løsninger, og at det er vigtigt for lokalsamfundet, at
’det offentlige’ ikke bliver centraliseret i de store byer.
Beinta í Jákupsstovu er lektor ved Universitetet på Færøerne og Høgskolen i Molde i Norge, hvor hun beskæftiger
sig meget med lokaldemokrati og velfærdsydelser. Hendes oplæg fokuserede på vigtigheden af politisk
engagement i lokalsamfundet. Der er ikke mange kvinder aktive i politik, og man ser samtidigt en tendens til, at
færre og færre bliver opfordret til at stille op til byråd o. lign. Det er et problem, ifølge Beinta í Jákupsstovu, da
små samfund fungerer ud fra en anden logik end store, og derfor er det vigtigt at de lokale borgere er med til at
deltage aktivt i at skabe lokale løsninger, der fungerer.
Helge Schei er daglig leder i det norske Merkur-program, som er et statsligt udviklingsprogram, der arbejder med
støtteordninger til handelslivet i yderkantsområder. Helge Schei fortalte om de mange udfordringer, som små
købmænd og forretninger oplever i de norske bygder. Det er ofte røde tal, der figurerer på bundlinjen, og derfor
forsøger Merkur-programmet gennem økonomisk støtte og rådgivning at få købmændene til at køre rundt, da de
er vigtige for lokalsamfundet.
Vigdis Nygaard er forsker ved Northern Research Institute (NORUT) i Alta. Hun fortalte om de udfordringer,
man i Finnmark har med levering af offentlige serviceydelser. Hun fortalte, hvordan det kan være svært at levere
44
offentlige serviceydelser af høj kvalitet, da der er store afstande og tyndtbefolket. Vigdis Nygaard sluttede dog sit
oplæg af med en opfordring – nemlig at være mere positive. Der er en tendens til at se meget sort på
fremtidsudsigterne blandt politikere og forskere, men med et positiv indstilling, så er der større chancer for
succes.
På workshoppen blev der til slut samlet op på oplæggene og diskussionerne og man fandt i fællesskab frem til
denne liste over de største udfordringer og gode løsningsforslag:
Udfordringer
•
Nedgang i befolkningstal
•
Store afstande, spredt befolkning, svag infrastruktur
•
Kritisk grænse (hvornår kan det lade sig gøre at opretholde en bygd?)
•
Teorier blinde for små samfund
•
Manglende tillid til politikere (og tilflyttere)
•
Manglende uddannelse (fastholdelse af personale på det offentlige område)
•
Manglende forståelse for lokalsamfund
Løsninger
•
Den multifunktionelle nærbutik
•
Positiv PR – branding
•
Udnyttelse af lokale traditioner og kompetencer
•
Øget brug af folkevalgte
•
Øget digital forvaltning
•
Mere forskningsmæssig viden
•
Man må tænke i løsninger, som er tilpasset den lokale kontekst og ikke bare overføre modeller fra store
byer
•
Lokalsamfundsengagement
45
Den Multifunktionelle Nærbutik
Helge Schei fra det norske Merkur-program kom til workshoppen om levering af offentlige service-ydelser med
inspiration til, hvordan man kan styrke både den sociale sammenhængskraft i perifere områder samtidigt med, at det
offentlige serviceniveau styrkes.
For Helge Schei er en del af løsningen at satse på det, som han kalder den Multifunktionelle Nærbutik.
Mange små købmænd og butikker i bygder og landsbyer har et meget lille kundegrundlag. I det nordlige Norge ligger
det ofte på mellem 30-100 husstande.
Det gør det meget svært at drive en god og rentabel forretning, kundegrundlaget er mange steder dalende og flere
købmænd i yderkantsområder må dreje nøglen om.
Det synes Helge Schei fra det statslige udviklingsprogram Merkur er meget ærgerligt, da butikkerne som regel er det
eneste naturlige mødested i landsbyerne.
”Merkur skal skabe levende bygder. Og her er nærbutikken utrolig central, da den skaber liv og er et naturligt mødested for beboerne”,
fortæller Helge Schei.
Derfor arbejder de hos Merkur med begrebet den Multifunktionelle Nærbutik, hvor de yder støtte til små købmænd
og lokale butikker for at sikre at de kan overleve, for dermed også at skabe bæredygtige lokalsamfund.
Gennem flere år har Kommunal- og Regionaldepardementet i Norge finansieret udviklingsstøtte til de mest marginale
nærbutikker i de perifere områder gennem Merkur-programmet.
Her satses der også på at tilbyde forskellige offentlige serviceydelser fra butikken, både for at skabe større
kundegrundlag, men også for at sikre nærhed mellem borgerne og det offentlige.
De offentlige tjenesteydelser, som man arbejder med at etablere i nærbutikkerne, er bl.a. postservice,
turistinformation, biblioteksudlån og små kommunale serviceskranker.
Derudover arbejder Merkur også med at udbrede oprettelsen af en række private tjenester såsom benzintanke,
cafévirksomhed og tipstjeneste.
Tipstjenesten har desuden den positive effekt, at Norsk Tippings overskud går til at fremme idræt og kultur. På denne
måde er det muligt, at pengene kommer i cirkulation i de små yderkantssamfund på ny.
Arbejdet med den Multifunktionelle Nærbutik har vist så gode resultater, at den norske regering netop har givet
yderlige NOK 15 millioner til en ny investeringsstøtte til de norske nærbutikker i yderkantsområderne.
Tid til at handle
Hele filosofien bag Merkurs arbejde er, at man i første omgang skal tænke mere på den sociale bæredygtighed i de små
yderkantsområder frem for profitten.
Hvis der ligger en nærbutik i landsbyen, så er det mere attraktivt at bo der, og på denne måde kan offentlig støtte til
butikken på længere sigt skabe en mere levende by med en større befolkning.
Ved at tænke de offentlige serviceydelser sammen med det private erhvervsliv, så får man forhåbentligt i sidste ende
en positiv spiral, der på sigt vil generere flere mennesker, flere jobs og dermed også en bedre samlet økonomi til
yderkantsområderne.
I Grønland har man haft et lignende projekt med titlen ’Tid til at handle’. Dette projekt havde ligeledes til hensigt at
støtte små købmænd og nærbutikker, også ved at supplere det med levering af offentlige serviceydelser.
En af de største udfordringer ved projekter, som arbejder med økonomisk støtte til det private næringsliv, er at skabe
en øget forståelse og accept hos befolkningen og politikerne for vigtigheden af købmandens rolle for det lille
samfund.
Uden støtte og loyalitet fra samfundet, så kan man ikke skabe en positiv udvikling, da det er helt centralt, at beboerne
og kommunen bruger butikken aktivt.
På workshoppen blev der derfor opfordret til at udveksle erfaringer mellem det norske Merkur-program og det
grønlandske initiativ.
Merkur-programmet er desuden aktivt i NORA-projektet Detailhandel, som er en del af indledningen til et større
NPP-projekt. Dette projekt arbejder også med at udvikle metoder og forretningsmodeller, som kan sikre
detailhandelens overlevelse i udkantsområder.
46
Kapitel V: Sammendrag og konklusioner
Gennem de mange oplæg og de fire workshops er der blevet tænkt og ytret mange kreative tanker om, hvad vi
kan gøre for at modvirke den negative demografiske udvikling.
Men før man kan begynde at udvikle en værktøjskasse, så må det gøres klart, hvad det præcist er, der er målet.
Det overordnede mål i forhold til denne konferences emne er klart; formålet er, at tiltrække flere mennesker og
flere penge til Nordatlanten som region. Målet er altså vækst – både i befolkningstal og økonomi.
Men vi vil gerne have stabil og permanent vækst, så det er ikke bare et spørgsmål om at tiltrække flere
mennesker. Nøgleordene er rekruttering, men altså også fastholdelse.
Det skal være ’de rigtige mennesker’, som ønsker at bosætte sig fast i regionen og bidrage til en positiv udvikling i
lokalområdet, som skal rekrutteres. Vi vil altså i denne forbindelse gerne have flere uddannede (også
højtuddannede), i mange regioner vil vi også gerne have flere unge til at bidrage til at klare den voksende
ældrebyrde, der opleves i mange perifere områder, og sidst men ikke mindst, så vil vi gerne have flere kvinder, for
at skabe en bedre kønsbalance.
Målet er altså relativt klart, men det er løsningerne derimod ikke. Demografiske forandringer er en kompliceret
størrelse, som kan forklares ud fra mange forskellige parametre – det hele handler om økonomi, men det handler
også om køn, og om uddannelse, og om velfærdsydelser og om bæredygtighed.
Der er derfor ikke kommet en færdigpakket og klar værktøjskasse ud af konferencen. Der er derimod kommet
mange gode ideer, både på det mere generelle plan - men også konkrete ideer til, hvordan man kan gøre det mere
attraktivt at bo i Nordatlanten.
Selvom der er mange fællestræk mellem de nordatlantiske lande, så er der dog også store forskelle. I nogle lande,
så er det ældrebyrde, for lav fødselsrate og mangel på den unge generation, der beskrives som de største
udfordringer. Men andre steder er de demografiske forandringer af en anden natur, hvor man har en stor, ung
befolkning med en høj fertilitetsrate, men med mangel på arbejdspladser.
Lige gyldigt, hvordan situationen ser ud, så var et af hovedbudskaberne til konferencen, at de nordatlantiske
lande må samarbejde om udfordringerne og lære af hinanden for at vende udviklingen.
47
Nedenfor er der samlet bare nogle af de mange ideer fra konferencen, som kan være begyndelsen på udviklingen
af en demografisk værktøjskasse, som man kan bruge i projekter og udvikling af regionalpolitiske strategier.
Generelle mål/indsatsområder
At skabe flere jobs
At omsætte viden (forskningsmæssig) om til handling
At skabe innovation
At skabe bedre boligforhold
At brande regionen – både rettet mod nytilflyttere og allerede bosiddende
At få bedre infrastruktur
At være bedre til at modtage nytilflyttere i lokalsamfundet
At forankre både handels-, kultur- og uddannelsesliv i det lokale
At udnytte lokale traditioner og kompetencer
Eksempler på ideer til konkrete tiltag
Den Multifunktionelle Nærbutik
Digitalisering af forvaltningen
Fokus på forskning i regionen i lokale forhold
Tilbud til internationale studerende
Bedre tiltag over for nytilflyttere (mere åbenhed)
Bedre børnepasningsmuligheder
Portal til kommunikation mellem lokalbefolkning, tilflyttere og fraflyttere
48
Den mest konkrete konklusion, som er kommet ud af konferencen, må altså siges at være, at der er bred enighed
i NORA-regionen om, at den demografiske situation er en vigtig udfordring, som kræver opmærksomhed og en
stor indsats at vende. Der blev opfordret til samarbejde mellem de forskellige lande, og – som man kan læse i
denne rapport - er der mange gode ideer til områder, hvor man kan starte både som privat og statslig
organisation.
En ting, som der blev lagt vægt på i mange af oplæggene, er vigtigheden af en national politisk strategi, som
forholder sig til de mange demografiske udfordringer.
Men som det også kom frem, så kan udviklingen af en sådan strategi tage lang tid. Derfor må der igangsættes
projekter på tværs af sektorer og landegrænser, som kan være med til at skabe vækst i såvel økonomien som
befolkningen.
Her er der gode erfaringer at hente fra nabolandene. I Norge viste Lothar Maruhn bl.a., hvordan nært
samarbejde mellem forskellige industrier og virksomheder kan være med til at gøre et yderkantsområde
internationalt orienteret. I Newfoundland og Island har man gode erfaringer med at satse på internationale
studerende, som kan være med til at bidrage med nye ideer til lokalsamfundet. Og på Bornholm har man oplevet
vækst ved at lave samarbejde på tværs af forskellige erhverv og lave fælles branding-strategier.
Dette er et udpluk af nogle af de gode ideer, som kan være med til at modarbejde de demografiske udfordringer.
Der er mange flere gode historier. Derfor bør der arbejdes meget mere på at lære fra hinanden, så den dybe
tallerken ikke skal opfindes igen og igen.
NORA håber, at konferencen kan være med til at inspirere til udviklingen af gode løsninger i et transregionalt
samarbejde, som kan få positive effekter i de enkelte NORA-lande – og hos vores naboer mod vest, som står
over for mange af de samme demografiske udfordringer.
49
Program
PROGRAM
CHALLENGED BY DEMOGRAPHY
A NORA Conference on the Demographic Challenges of the North Atlantic
Region
Alta, Norway, October 20-21, 2009
Dear conference participant,
Nordic Atlantic Cooperation welcomes you to Alta and to the NORA Conference: Challenged By
Demography.
In the coming years, all the Nordic countries will face major demographic challenges, the nature and
extent of which will not be identical across the Nordic region.
In the largest Nordic countries, the main focus will be on an aging population and the so-called ‘old-age
dependency burden', which refers to a growing proportion of the population being beyond the age of
generally ‘active’ workers, and a general reproduction rate barely able to maintain a stable level of
population.
In large parts of the North Atlantic, however, the demographic challenge will be of a fundamentally
different nature. In these areas resides a relatively young population with a high fertility index. The
major challenge here is migration from the sparsely populated coastal communities. These regions are
characterized by a deficit of women, a lack of educational opportunities and a lack of highly skilled
jobs. And in spite of a positive reproduction rate, the population size tends to stabilize due to net
outmigration.
The NORA Conference CHALLENGED BY DEMOGRAPHY will shed light on the nature and
magnitude of the problem – and contribute to the development of a strategy on how the North
Atlantic region should deal with its particular demographic challenges.
We wish you a most fruitful conference,
Jørn Hansen, Chairman
Lars Thostrup, Director
50
PROGRAM
Tuesday October 20, 2009
08.15
Registration
09.00
Opening of Conference
Chairman of NORA, Mr. Jørn Hansen, addresses the conference participants.
Mr. Geir Ove Bakken, Mayor of Alta, officially opens the conference.
Minister of Local Government and Regional Development, Mrs. Magnhild Meltveit
Kleppa, addresses the conference participants.
In her presentation the Minister will address the government’s overall objectives for its
rural and regional policy. She will particularly put emphasis on the following key
elements:
- To ensure that all people are free to choose their place of residence,
- To ensure equal living conditions and to utilize all resources throughout the country,
- To maintain settlement patterns in order to sustain and further develop the diversity of
history, culture and the resources therein,
- To ensure that an active and target-oriented rural and regional policy helps generate
added value, employment and welfare throughout the country.
Journalist, Mr. Per Bech Thomsen, will be the moderator during the conference.
51
PROGRAM
09.45-14.00 A Regional Perspective:
What are the Challenges?
How serious are the problems? What is to expect in the future? And what are the differences in nature
and seriousness within the region? The morning session of the first day of conference will give a
diagnosis of the current and future demographic challenges of the North Atlantic region.
The demography of the North Atlantic region has for many years been a focal point in the scientific
research of professor and senior research fellow Dr Rasmus Ole Rasmussen, Nordregio. He will
introduce the conference to the most recent results of his research and offer a comprehensive overview
of the similarities and differences of the demographic challenges in the circum-polar region.
A panel of speakers from the four NORA countries will hereafter offer an insight into the specific
challenges of Greenland, Iceland, Faroe Islands and Coastal Norway.
At end of this session, two demographers from within the region – one based here in Northern
Norway, one from the Faroe Islands – will from two different angles draw up some common features
in a cross-regional overview.
The Magnitude of the Challenges: A Circum-Polar Overview
09.45
Why Demography Matters
Dr. Rasmus Ole Rasmussen
The Variety of the Challenges: A Country by Country Overview
10.15
From Boom to Bust Economy. When Industry goes XXL in Small Communities.
From an Icelandic Angle
Mr. Hjalti Jóhannesson
10.35
Rural Urbanism. From a Greenlandic Angle
Mr. Klaus Georg Hansen
10.55
Coffee Break
52
PROGRAM
11.20
What Makes People Coming Back? From a Faroese Angle
Mr. Suni Poulsen
11.40
Life-Course Migration in Coastal Communities. Many Locals Leave, Few
Newcomers Stay for Long. From a Norwegian Angle
Mr. Olaf Foss
12.00
Panel Discussion
12.30
Lunch
Common Features in the Challenges: A Cross-Regional Overview
13.30
Demographics in Coastal Communities? It’s all about Gender
Mrs. Lindis Sloan
14.00
Demographics in Coastal Communities? It’s all about Economics
Mr. Magni Laksafoss
14.30
Coffee Break
14.50-16.15
A Global Perspective:
How Other Regions Have Dealt With the Challenges
Are other regions in the world experiencing similar demographic challenges? What have they done to
deal with the problems? Can their experiences offer us any lessons learned on what to do – and what
not to do?
The afternoon session of the conference will draw on the insights of experts from Newfoundland and
Labrador, Australia and Bornholm. The presentations will be followed by a panel discussion.
14.50
Help Wanted: Demography, Labour Supply and Economic Change in
Newfoundland and Labrador
Dr. Keith Storey
53
PROGRAM
15.10
Australia: An Upside Down Perspective
Mr. Dean Carson
15.30
Demographic Trends and Industrial Change on the Island of Bornholm
Mr. Jesper Manniche
15.50
Panel Discussion
16.15-17.00
New Vistas
Mr. Eirik Newth
Demograhic issues are key elements in the work of the well-known Norwegian futurist Eirik Newth.
He ends the discussions of the first day of conference by looking into his crystal globe.
17.00
End of first day of conference
19.00
Conference Dinner
54
PROGRAM
Wednesday October 21, 2009
08.30-12.00
A Demographic Toolbox
Based on the knowledge presented during the first the day of conference, the second day will focus on
the solutions.
Where to live our life? When aggregated in the columns of the statistics, the answer to this question by
each one of us living in the North Atlantic region forms the demographic challenge.
A series of workshops with presentations of on-going collaborative projects and thematic discussions
will focus on four aspects that have an important influence on the answer of each individual to that
same simple question:
- Gender
- Education and Work
- Culture and Branding
- Public Service Delivery
What can be done to make a village, a town or a region a preferred place to live? In other words: What
instruments are to be found in the demographic toolbox – and how do we handle them the best way?
08.30-09.00
From Local Development and ‘Spin-Off’ to Singapore
Mr. Lothar Maruhn, CEO, entrepreneur and founder
With only 6.500 inhabitants, the municipality of Meløy in Northern Norway was indeed not the most
obvious place to start a fast growing international company. However, it happened, and Mr. Lothar
Maruhn will kick-start today’s work shop discussions by offering an inspiring insight into the short, but
fast-moving history of the company Meløy Næringsutvikling AS and the Solar-cell wafer branch. In his
presentation he will bring us from Glomfjord Industry Park to Singapore.
55
PROGRAM
09.00-10.15 First session of workshops
Workshop I
Gender
Anna Karlsdóttir, IS
Kristianna Winter-Poulsen, FO
Lindis Sloan, NO
Workshop II
Education and Work
Thomas Mogensen, GL
Tove Bull, NO
Peter Weiss, IS
Facilitator: Rasmus Ole Rasmussen
Facilitator: Suni Poulsen
10.15-11.30 Second session of workshops
Workshop III
Culture and Branding
Susanna Sørensen, FO
Luba Kuzovnikov, NO
Johan Klemet Kalstad, NO
Sigríður Margrét Guðmundsdóttir, IS
Workshop IV
Public Service Delivery
Vigdis Nygaard, NO
Beinta í Jákupsstovu, NO/FO
Helge Schei, NO
Facilitator: Anders la Cour Vahl, GL
Facilitator: Klaus Georg Hansen, GL
11.30
Drawing Lessons from the Workshops
The workshop facilitators present main issues from the workshops.
12.00
End of conference
56
Biografier
Her kan du læse en lille biografi om alle de oplægsholdere og talere, der gæstede konferencen.
Geir Ove Bakken er borgmester i Alta. Han er født i 1958 i Tverrelvdalen. Politik har haft stor indflydelse på
hans barndom, og han fulgte i sin fars fodspor (Lars Bakken), da han blev borgmester i 2003. Før han blev
borgmester, arbejdede Geir Ove som snedker.
Tove Bull er professor i nordisk sprogvidenskab ved Universitetet i Tromsø. Hun var prorektor for universitetet
fra 1990-1995 og blev den første kvindelige rektor på universitetet i 1996 - en stilling hun besad frem til 2001.
Tove Bull er også medlem af en lang række bestyrelser, råd og udvalg, både nationalt og internationalt. Hun har
været medlem i Norges Sprognævn fra 1980 til 1995. For tiden er hun blandt andet bestyrelsesmedlem ved Samisk
Høgskole i Kautokeino og ved Universitetet på Færøerne.
Dean Carson er lektor og leder af Befolknings- og Turisme Studier på Charles Darwin Universitet i Australien.
Hans forskningsinteresser retter sig mod at forså, hvorfor mennesker vælger (eller fravælger) at bo i
afsidesliggende egne, og hvad regeringer, erhvervsliv og lokalsamfund gør for at påvirke disse beslutninger. Hans
nyeste forskning består af analyser af, hvordan ekstreme vejrsituationer påvirker demografien, modeller af
turiststrømme i den australske ødemark, kortlægning af arbejdsmigrationsmønstre i Australien og undersøgelser
af aborigineres skiftende mobilitetsadfærd. Dean Carson er hovedredaktør på en kommende bog, som
sammenligner demografisk forandring i de afsidesliggende egne i Australien, Canada, Nordeuropa og Alaska.
Olaf Foss er forskningschef og leder af afdelingen for socioøkonomiske og territoriale studier ved NIBR
(Norsk Institut for By- og Regionforskning). Olaf Foss har været aktiv inden for regional forskning siden
starten af 70’erne. Fra 1985-90 var han programkoordinator for Forskning for Regional Udvikling.
I perioden 1998-2002 var han forskningsleder for programmet Regional Udvikling (Regut) i Norges
Forskningsråd. Han var nationalt kontaktpunkt for (ECP) for European Spatial Planning Observation Network
2003-2007 (ESPON 2006). Han har den samme funktion i ESPON 2013. Han har siden 1992 også bidraget
til OECDs aktiviteter om territorielle indikatorer og analyser. Olaf Foss har vært redaktør af NIBRs tidsskrift
’Regionale Trender’ siden 1988.
Sigríður Margrét Guðmundsdóttir er ejer og leder af Landnamssetur (Bosættelsescenteret) i Borgarnes. Hun er
født og opvokset på Island, hvor hun er uddannet lærer og teaterdirektør og har arbejdet i både den private og
offentlige sektor. Først som skolelærer i 11 år og sidenhen inden for tv og teater. Før hun startede
bosættelsescenteret i 2006 var Sigríður Guðmundsdóttir bl.a. nyhedsreporter for Islands nationale tv-station.
Landsnamssetur har mange aktiviteter, som alle omhandler Islandsk kultur og historie. Centeret har vundet flere
priser, bl.a. Turistindustriens Innovationspris i 2006 og den islandske pris for kvindelige entreprenører i 2007.
57
Jørn Hansen er uddannet akademiingeniør fra Aalborg Ingeniørakademi 1975, og har siden da været involveret i
udbygningen af det grønlandske erhvervsliv. Til daglig er han kontorleder for RAMBØLL, som er et af
Grønlands største rådgivende ingeniørfirmaer.
Jørn Hansens engagement i det grønlandske erhvervsliv har ført mange tillidsposter med sig. Han besidder for
tiden formandsposten i Sisimiut Erhvervsråd, sidder i bestyrelsen i Grønlands Innovationscenter og er
følgegruppemedlem i ARTEK, som varetager den grønlandske ingeniøruddannelse. Jørn Hansen er pt. også
formand for NORA. Herudover har Jørn Hansen deltaget i gennemførelsen af flere offentlige programmer til
forbedring af Grønlands energi- og miljøforhold, reorganisering og effektivisering af administrationen,
infrastruktur og uddannelsessystemet.
Klaus Georg Hansen er mag.art. et cand.mag. i etnografi samt grønlandske sprog og kultur, Aarhus Universitet
1992. Han har været forskningsbibliotekar ved og leder af Groenlandica, Grønlands Nationalbibliotek (1993-98)
Leder af Sisimiut Museum (1999-2003). Underviser på Sprogcenteret i Sisimiut, hvor han også arbejdede med
udvikling af e-læring (2004-06). Fra 2006 har han besiddet stillingen som afdelingschef i Grønlands Selvstyre med
ansvar for fysisk landsplanlægning. Klaus Georg Hansen har desuden skrevet om Grønland indenfor emner som
mentalitets- og kolonitidshistorie, informationsteknologi og demokrati. Han har senest beskæftiget sig med
Grønland og klimaændringer. Klaus Georg Hansen er ansvarlig for www.nunagis.gl, der er Grønlands nationale
webGIS portal, hvor oplysninger om befolkning, planlægning, klimaændringer m.m. bliver gjort tilgængelige.
Beinta í Jákupsstovu er uddannet ved Universitetet i Bergen, hvor hun i 2003 blev dr. polit. ved Institut for
Administration og Organisastionsvidenskab. Hun arbejder pt. på Høgskolen i Molde og er også ansat i en
halvtidsstilling som lektor ved Universitetet på Færøerne. Beinta í Jákupsstovu underviser her i
stamfundsvidenskabelige fag såsom politisk teori, komparativ og international politik og globalisering.
Hendes primære forskningsfelt og hovedinteresse er lokaldemokrati og velfærdspolitik.
Hjalti Jóhannesson er geograf og har arbejdet som forsker på Akureyri Universitets forskningscenter siden
2000. Forskningscenteret, som ligger i det nordlige Island, har et multidisciplinært fokus og majoriteten af
centerets projekter handler om problemstillinger inden for rural udvikling i en bred og projektorienteret forstand.
Hjalti Jóhannesson har været med i meget forskelligartede projekter om alt fra studier af konsekvenserne af largescale projekter, virkninger af infrastrukturudvikling, kommunestyring og -service, innovation og
arbejdsmarkedsforskning.
Johan Klement Kalstad er lektor og dr.polit. ved Samisk Høgskole og leder for sektionen for
samfundsvidenskab og pædagogik (læreruddannelsen). Han er uddannet inden for samfundsvidenskab fra
Universiteterne i Oslo og Tromsø.
Johan Kalstad har i mange år arbejdet i den offentlige forvaltning.
Han har arbejdet i to statslige departementer, Rendriftsforvaltningen og Kommunal- og Regionaldepartementet. I
denne periode var han bl.a. med til at etablere en enhed for forvaltning af samiske forhold i den norske
centraladministration.
Johan Kalstad har desuden været direktør for Nordisk Samisk Institut og lektor ved Høgskolen i Finnmark før
han kom til Samisk Høgskole.
58
Anna Karlsdóttir er lektor i geografi og turismestudier ved Islands Universitet. Hun har været vejleder i geografi
og forskningsassistent ved Nordatlantiske Regionalstudier (RUC 1996-2000) og lektor ved Landbrugshøjskolen i
Island, hvor hun var ansvarlig for oprettelsen af studier i miljøplanlægning (2000-2003).
Anna Karlsdóttir har indgået i en række internationale forskningsnetværk omkring socioøkonomisk udvikling i
kystområder på de nordlige breddegrader. Anna Karldóttirs forskning har generelt fokuseret på økonomisk
regional geografi i forhold til erhvers- og beskæftigelsesmæssige forandringer i rurale egne og kystområder i
arktiske regioner. I de senere år er fokus blevet drejet til kvinders situation i denne forandringsproces.
Magnhild Meltveit Kleppa har fra 2007-2009 været Norges kommunal- og regionalminister som repræsentant
for Senterpartiet. Ministeriet er ansvarligt for boligpolitik, regional udvikling, kommunestyring og –økonomi,
lokalforvaltning og det administrerer desuden nationale valg. Magnhild Meltveit Kleppa har også været
socialminister fra 1997-2000. Hun er uddannet lærer fra Kristiansand Lærerskole i 1970 og har senere studeret
samfundsfag, biologi og specialpædagogik ved Stavanger Lærerskole. Inden hun kom i folketinget i 1993 har hun
arbejdet som lærer og rådgiver.
Luba Kuzovnikova er oprindeligt fra Rusland, men arbejder nu i Norge. Her har hun siden 2006 været
kunstnerisk leder af Pikene på Broen, beliggende i det nordøstlige Norge. Pikene på Broen er et kunstfirma, som
driver kunst- og kulturprojekter, der søger at være grænseoverskridende og bygge bro. Luba Kuzovnikova ser på
samtidskunst og kultur som nerven i lokalsamfundsudviklingen, og arbejder med projekter, som kommenterer
den kulturpolitiske agenda, skaber mødepladser for kunstnere, kulturaktører og folk fra forskellige lande og
miljøer. Hun er uddannet i lingvistik ved Pomor Universitetet i Arkhangelsk, men har også læst kunsthistorie ved
Utica College of Syracuse University, USA, Universitetet i Tromsø og Universitetet i København. Hun har
desuden en MA i Kulturel Ledelse fra Universitetet i Manchester.
Magni Laksáfoss er uddannet økonom fra Københavns Universitet med speciale i økonometriske modeller,
statistik og demografi. Magni Laksáfoss har efter afsluttet uddannelse især beskæftiget sig med problemstillinger
inden for demografi og økonomi på Færøerne og i Grønland.
I perioden 2005-2007 arbejdede han med en ph.d.-afhandling om langsigtssammenhængen mellem den
demografiske og den økonomiske udvikling. Magni Laksáfoss var 2007-2008 finansminister på Færøerne. Magni
Laksáfoss er i dag medlem af det færøske Lagting.
Jesper Manniche er seniorforsker, ansat i Center for Regional- og Turismeforskning (CRT) på den danske ø
Bornholm. Han har forskningserfaringer indenfor en lang række regionale studiefelter såsom
virksomhedsudvikling, entreprenørskab, innovation og læring, institutionelle rammebetingelser og regionalpolitik
med et særligt fokus på perifere områder og landdistrikter. For øjeblikket arbejder Jesper Manniche især med
innovation og vidensdynamikker i fødevaresektoren i forbindelse med aktuelle forandringer i ’konventionelle’ og
’alternative’ produktions- og distributionssystemer, samt med hvad disse forandringer betyder for virksomheder
og politikformulering i landdistrikter.
Lothar Maruhn er født i Tyskland, men flyttede som 9-årig til Norge. Lothar Maruhn er administrerende
direktør i firmaet Meløy Development og har arbejdet med erhvervsudvikling, offentlig administration, industri
og turisme gennem de sidste 24 år. Han har international erfaring fra Europa og Asien og snakker norsk, engelsk
og tysk. Lothar Maruhn var tidligere administrerende direktør i SiPro, fra marts 2008 til september 2009. Her har
han ledet virksomheden gennem halvandet år med stærk vækst. Han har i forlængelse af dette været
bestyrelsesformand i virksomheden siden den startede og var en af virksomhedens grundlæggere i 2006. Han er
også grundlægger af SiPro (S) PTE LTD i Singapore og vil fortsætte med at arbejde som rådgiver for SiPro de
næste år. Lothar Maruhn er uddannet ved Høgskolen i Bodø.
59
Thomas Mogensen er uddannet cand. oecon. og arbejder som projektleder hos Greenland Development, som
er en projektorganisation etableret for at assistere det grønlandske Landstyre på en lang række aktivitetsområder i
forhold til det grønlandske aluminiumsprojekt. Thomas Mogensens arbejdsområder er projekt- og
samfundsøkonomi, finansiel og statistisk analyse og analyser i forhold til arbejdsmarkedet og mobilitetsmønstre.
Eirik Newth er forfatter, blogger og mediepersonlighed fra Norge. Han er uddannet astrofysiker med
cand.scient-grad fra universitetet i Oslo i 1989. Siden 1990 har han arbejdet heltid som forfatter og formidler af
naturvidenskab for et bredt publikum. Han har bl.a. skrevet en række populærvidenskabelige bøger for børn, og
har været programleder i det popurlærvidenskabelige radioprogram Superstreng. Gennem de sidste år har Eirik
Newth beskæftiget sig mere og mere med fremtiden. Han har en blog, der er viet til tanker om fremtiden. Se:
http://newth.net/2050/.
Vigdis Nygaard er samfundsforsker ved Northern Research Institute (NORUT) i Alta. NORUT er en national
forskningskoncern med ståsted i Nordnorge. Det består af tre forskningsinstitutter med virksomhed inden for
teknologi og samfund og innovation og er det største samfundsvidenskabelige miljø i regionen. Vigdis Nygaard
forsker især i regionalpolitiske problemstillinger i landsdelen. Hun har erfaring med evaluering af forskellige
ordninger og tiltag indenfor felter såsom uddannelse, samiske forhold og helse. Hun er for tiden projektleder for
et forskningsprojekt om demografi i kystkommuner i Finnmark.
Kristianna Winther Poulsen er uddannet cand.mag. fra Roskilde Universitetscenter i Danmark, og MSc fra
Robert Gordon University i Skotland. Hun er født og opvokset på Færøerne, og efter studieophold i Danmark,
Frankrig og England har hun været bosat på Færøerne de sidste 10 år.
Kristianna Winther Poulsen har været formand for Ligestillingsnævnet på Færøerne siden april 2008.
Suni Poulsen er organisationspsykolog fra Københavns Universitet. Siden 2001 har han arbejdet som
markedsanalysekonsulent og klinisk psykolog med autorisation og speciale i HR og psykologiske tests. Suni
Poulsen er partner i analysevirksomheden Marketminds, som arbejder med at lave analyser i forhold til bl.a.
branding og forretningsudvikling og optimering. Suni Poulsen har gennemført en analyse om, hvorvidt færinger i
Danmark i større omfang kan fås til at flytte tilbage til Færøerne, som en del af en større undersøgelse
gennemført af Den Nordatlantiske gruppe i Folketinget.
60
Rasmus Ole Rasmussen er lic.scient. i økonomisk geografi fra Københavns Universitet og har lavet ph.d. inden
for regional analyse, hvor han udviklede en model over menneskelig indflydelse på økosystemer (1976). Han er
nu ansat som forsker hos Nordregio, hvor han er specialiseret inden for områder regional udvikling og analyse,
statistik og GIS. Han har desuden primært beskæftiget sig med Arktis og nordlige regioner. Nyere forskning
inkluderer bl.a. undersøgelsen ”The Demographic Challenge to the Nordic Countries” og forskningsprojekter om
mobilitet blandt henholdsvis grønlændere og samere.
Helge Schei har igennem de sidste 14 år arbejdet som daglig leder af det norske statslige udviklingsprogram
Merkur. Merkur-programmet arbejder med støtteordninger til handelslivet i udkantsområder (rural retail).
Ansvaret for programmet ligger hos Kommunal- og Regionaldepartementet.
Tidligere har Helge Schei arbejdet i det norske Handelsdepartement, været forretningsrådgiver og arbejdet med
varekædeudvikling.
Helge Schei har en samfundsvidenskabelig udannelsesbaggrund fra Høgskolen i Volde og Universitetet i Bergen.
Gennem de sidste år har han besiddet mange tillidserhverv på både lokalt, regionalt og nationalt niveau indenfor
området.
Lindis Sloan er fra KUN-centeret for ligestilling i Steigen i Nordland, Norge. Hun har arbejdet med adskillige
projekter, som fokuserer på demografi i rurale områder i Norden med et perspektiv om køn og ligestilling.
Lindis Sloan har været projektleder for Arktisk Råds SDWG projekt: ”Kvinders deltagelse i beslutningsprocesser
i atkitsk fiskeri- og ressourceforvaltning” og ”Kvinder og forvaltning af natur ressourcer i det rurale Norden” for
KUN. På det sidste har hun arbejdet med et ligestillingsbaseret statistisk overblik for Finnmark Kommune i
Norge.
Keith Storey blev i 1966 bachelor ved Leicester Universitet, England. Sidenhen blev han master og tog en ph.d. i
Canada, fra henholdsvis Simon Fraser Universitetet (1969) og Universitetet i Western Ontario (1977). Keith
Storey har undervist i geografi på Memorial University i Newfoundland siden 1971, indenfor specielt områder
som ressourceforvaltning, regional udvikling og økonomisk geografi. Hans primære forskningsinteresse er de
processer og den praksis, som finder sted indenfor sociale og økonomiske udviklingsprojekter, og evaluering af
disse. I den forbindelse er han interesseret i de implikationer, som vækst og afvikling, foranlediget af sådanne
projekter, medfører i ressource-afhængige samfund. På det sidste har meget af hans arbejde handlet om olie- og
gassektoren, mineindustrien og vandsektorerne i Newfoundland og Labrador, det nordlige Canada, Vestaustralien
og i den mexicanske golf.
Súsanna Sørensen er leder af VisitFaroeIslands. VisitFaroeIslands er en organisation under det færøske
Udenrigsråd, som arbejder med turisme.
Súsanna Sørensen har en kandidatgrad fra Copenhagen Business School (CBS) i sprog og økonomi.
Før Súsanna Sørensen startede med at arbejde indenfor turisme var hun engageret i petroleumsindustrien, først
med oliefirmaer i Norge og senere indenfor de færøske petroleumsmyndigheder. Súsanna Sørenen var en del af
projektledelsen i det nyligt overståede projekt Competitive Identity på Færøerne.
61
Per Bech Thomsen is a journalist and communication advisor. For more than 10 years, he was the bureau chief
for Reuters in Denmark, where he was also in charge of reporting on Greenland and the Faroese Islands.
Previously, he worked as a professional trader in the financial markets in, e.g., Singapore and London, and today
he is a partner in the consultancy company Common Sense Communications. Per Bech Thomsen is the author
of a well-received book on the Danish Mohammed cartoons controversy.
Anders U. la Cour Vahl er projekt- og kommunikationschef i Grønlands Turist og Erhvervsråd. Han er
uddannet cand.mag. i Etnografi og Historie fra Aarhus Universitet i 1997. Siden 1994 har Anders la Cour Vahl
arbejdet indenfor grønlandsk turisme - først som guide og siden turistchef i Narsaq og Nuuk, før han i 2002 blev
ansat i daværende Grønlands Turistråd. Hans primære arbejde består af rådgivning om internationale
programsamarbejder, udvikling af krydstogtsturisme og miljø- og infrastrukturudfordringer. Han er desuden
ansvarlig for udvikling og drift af hjemmesiderne www.greenland.com og www.inussuk.gl.
Peter Weiss er født og opvokset i Bayern, Tyskland, men arbejder nu som direktør for Vestfjordenes
Universitetscenter i Islands yderste nordvestlige egn. Peter Weiss har studeret lingvistik og litteratur i henholdsvis
Slesvig-Holsten og på Island. Han underviste ved universitetet i Greifswald/Vorpommern 1992-1997 og aflagde
doktoreksamen indenfor lingvistik/nordisk filologi der.
I årene 1997-2002 var han lektor i afdelingen for tysk og dansk ved Islands Universitet, siden direktør for
universitetets sprogcentrum og direktør for Goethe-Zentrum i Reykjavík. Siden 2005 har han arbejdet i
Vestfjordene med etableringen af Universitetscenteret, som er blevet en positiv faktor i Vestfjordenes ellers
kritiske demografiske situation.
62